Børnebidrag
Børnebidrag må ikke forveksles med hverken børne- og
ungeydelsen, børnechecken, eller børnetilskuddet, som ydes af det
offentlige.
- Børnebidrag betales af den forælder, der ikke bor med barnet,
til den forælder, der bor med barnet.
- Efter ansøgning kan statsforvaltningen i den region, hvor
bidragsbetaleren bor, fastsætte børnebidraget.
- Hvis børnebidraget ikke bliver betalt, kan det
efterfølgende søges udbetalt af kommunen.
- Hvis du ønsker, at kommunen fremover skal opkræve
bidraget og udbetale det til dig, kan du søge om det.
Satser for børnebidrag
Børnebidraget
kan bestå af tre dele:1. fast grundbeløb
2. fast tillæg og
3. eventuelt tillæg afhængig af forældrenes bruttoindtægt
og antallet af børn.
Det normale bidrag består af et grundbeløb og et fast
tillæg.
Grundbeløb per måned: 1.087 kr. (2012).
Tillæg per måned: 141 kr. (2012).
Alt efter forældrenes bruttoindtægt og antallet af børn, man
skal forsørge, kan der lægges et yderligere tillæg til bidraget.
Dette tillæg beregnes ud fra det faste grundbeløb.
Børnebidrag (nyt vindue)
Statsforvaltningerne om gældende satser for
børnebidrag (nyt vindue)
Indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og
ægtefællebidrag 2012 (nyt vindue)
Uenighed om beløbets størrelse
Når forældrene ikke bor sammen, skal den, der ikke har
barnet boende, betale børnebidrag til den anden. Kan I ikke
blive enige om beløbet, kan I overlade afgørelsen til
statsforvaltningen, der så fastsætter børnebidragets størrelse.
Ansøgning om børnebidrag eller forhøjelse af
børnebidrag
Ekstra bidrag i særlige situationer
Statsforvaltningen kan også bestemme, at faren skal
betale bidrag til:
- udgifterne ved fødslen - et såkaldt fødselsbidrag på 746
kr. (2012).
- morens underhold to måneder før og en måned efter fødslen,
barselsbidrag 1.301 kr. (2012).
En forælder kan også søge om at få særlige bidrag fra den anden
forælder til:
- dåb eller navngivning 1.087 kr. (2012)
- konfirmation eller lignende og
beklædningsbidrag 3.261 kr. (2012). Det har dog
betydning, om der er fælles forældremyndighed over barnet eller
eneforældremyndighed.
Når der er fælles forældremyndighed over barnet, kan begge
forældre selv vælge, hvordan de vil opfylde deres forsørgelsespligt
i anledning af konfirmationen. Det betyder, at der ikke fastsættes
konfirmationsbidrag, hvis den anden forælder eksempelvis selv har
holdt en fest for barnet i anledning af konfirmationen eller har
taget barnet med på en ferierejse i anledning af konfirmationen, og
forælderen derved skønnes at have opfyldt sin
forsørgelsespligt.
Når der er eneforældremyndighed, fastsætter statsforvaltningen
normalt konfirmationsbidrag, hvis bidragsmodtageren har haft
udgifter i anledning af konfirmationen. Statsforvaltningen
tager kun hensyn til udgifter, som bidragsbetaleren efter aftale
med bidragsmodtageren har afholdt i anledning af
konfirmationen.
- ved andre særlige anledninger
- når barnet er 18-24 år og under uddannelse -
uddannelsesbidrag.
Læs mere om uddannelsesbidrag på borger.dk, og læs mere om
de særlige bidrag på statsforvaltningernes hjemmeside.
Uddannelsesbidrag
Statsforvaltningerne om særlige bidrag (nyt
vindue)
Barnets indkomst
Barnets indkomst kan have betydning for børnebidragets
størrelse.
- Er barnets indkomst ca. 5.000 kr. om måneden (2012), kan et
børnebidrag, der er fastsat til normalbidraget, bortfalde.
- Er bidraget fastsat højere end normalbidraget, kan bidraget
blive nedsat, hvis barnet har en indkomst, der er ca. 4.000 kr. om
måneden.
- Er bidraget fastsat højere end normalbidraget, kan
bidraget efter en konkret vurdering normalt kun bortfalde, hvis
barnet har en indkomst, der er væsentlig højere end ca. 5.000 kr.
om måneden.
Statsforvaltningen lægger også vægt på, om barnet fremover må
forventes at have en indkomst på samme niveau. Den omstændighed, at
indkomsten i en kortere periode – f.eks. sommerferien – er højere,
kan ikke i sig selv begrunde, at bidraget bliver nedsat eller helt
bortfalder.
Hvis du ikke har modtaget dit børnebidrag
Hvis bidragsbetaleren ikke betaler bidrag, kan du bede kommunen
om at opkræve og inddrive bidraget. Det gælder bidrag, der er
fastsat af statsforvaltningen. Det er bidragsbetalerens kommune,
der opkræver bidraget hos bidragsbetaleren.
Udbetaling af børnebidrag
Hvis bidragsbetaleren ikke betaler til tiden, kan du i
nogle situationer søge om at få bidraget udbetalt forskudsvis
fra kommunen:
- Der er en dansk eller nordisk afgørelse om bidrag.
- Både barnet og bidragsmodtageren bor i Danmark.
- Barnet eller en af forældrene har dansk statsborgerskab, eller
- hvis de er udlændinge - har boet i Danmark de sidste tre år. For
flygtninge er der ikke krav om dansk statsborgerskab, eller om at
man skal have boet et vist tidsrum i Danmark.
Du kan højst få udbetalt normalbidraget og eventuelle særlige
bidrag på forskud.
Ansøg om udbetaling/afkrævning af børnebidrag og
ægtefællebidrag (Underholdsbidrag)
Ansøg om fortsat udbetaling af børnebidrag og
ægtefællebidrag (Underholdsbidrag)
Opkrævning og inddrivelse
Dansk afgørelse
Hvis kommunen har udbetalt bidraget på forskud, opkræver
kommunen beløbet hos bidragsbetaleren.
Hvis du ikke opfylder betingelserne for at få bidraget udbetalt
på forskud, eller du har krav på bidrag ud over normalbidraget,
skal du henvende dig til kommunen for at få opkrævet bidraget.
Kommunen opkræver bidraget hos bidragsbetaleren. Hvis bidraget
stadig ikke bliver betalt, sender kommunen dit krav på bidrag til
SKAT, der inddriver det. Det kan foregå ved lønindeholdelse,
udpantning eller modregning.
Ankestyrelsen om opkrævning og inddrivelse af
bidrag (nyt vindue)
Bidragsafgørelse fra et andet land
Hvis du har en bidragsafgørelse fra et andet land, er det SKAT
Syddanmark, der opkræver og inddriver bidraget hos dig.
De nordiske lande
Hvis du har en afgørelse om bidrag, og du hverken får
bidraget udbetalt forskudsvis af kommunen eller har krav på bidrag
ud over det danske normalbidrag, kan du læse mere på Ankestyrelsens
hjemmeside.
Nordiske
afgørelser om bidrag (nyt vindue)
Haagerkonventionsland
Hvis du har en afgørelse om bidrag fra et Haagerkonventionsland,
kan du læse mere på Ankestyrelsens hjemmeside.
Liste
over Haagerkonventionslande (nyt vindue)
Afgørelser om bidrag fra Haagerkonventionslande
(nyt vindue)
FN-konventionsland
Hvis du har en afgørelse om bidrag fra et
FN-konventionsland, kan du læse mere på Ankestyrelsens
hjemmeside.
Lister over FN-konventionslande - børnebidrag m.v.
(nyt vindue)
Afgørelser om bidrag fra FN-konventionslande (nyt
vindue)
Belgien, Ungarn og Østrig
Hvis du har en afgørelse om ægtefællebidrag fra Belgien, Ungarn
eller Østrig, kan du læse mere på Ankestyrelsens
hjemmeside.
Afgørelser om bidrag fra Belgien, Ungarn eller
Østrig (nyt vindue)
Børnebidrag og skatten
Børnebidrag til børn under 18 år kan trækkes fra på
selvangivelsen. Børnebidrag til børn over 18 år kan ikke trækkes
fra. Betaler man bidrag til flere børn, er fradraget tilsvarende
højere.
Børnebidraget skal beskattes hos det barn, der modtager
børnebidraget. Normalbidraget er dog skattefri indkomst for børn
under 18 år.
Hvis du vil klage
Du kan klage til Ankestyrelsen over statsforvaltningens
afgørelser om bidrag. Klagen skal sendes til statsforvaltningen,
der sender klagen med bilag til Ankestyrelsen.
Familieretsafdelingen i Ankestyrelsen (nyt
vindue)