Hvem kan få barselsorlov?
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov
før fødslen og 14 uger efter fødslen. Den dag, hvor fødslen finder
sted, medregnes til perioden før fødslen. Mænd har ret til to ugers
orlov efter fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet. Herefter
har I hver ret til 32 ugers forældreorlov, dvs. i alt 64 ugers
orlovsret. Det er dog kun i 32 uger af jeres samlede ret til 64
ugers forældreorlov, at I har ret til dagpenge. De 32 uger med
dagpengeret kan I frit fordele mellem jer.
Som forældre kan I altså tilsammen holde orlov i 52 uger med
dagpenge. Se figuren.
Som mor kan du få dagpenge i fire uger før fødslen, hvis du
tager orlov fra dit arbejde. Du kan gå tidligere på orlov med
dagpenge:
- hvis du har et arbejde, der kan skade dig eller dit ufødte
barn, og din arbejdsgiver ikke kan anvise dig anden passende
beskæftigelse.
- hvis der er offentligt fastsatte bestemmelser om, at du ikke
kan fortsætte med dit hidtidige arbejde, og din arbejdsgiver ikke
kan anvise dig anden passende beskæftigelse.
- hvis du bliver syg pga. komplikationer i
graviditeten.
Du skal tale med din læge, hvis du bliver syg, eller hvis du
mener, du har et arbejde, der kan skade dig eller dit ufødte barn.
En sygemelding kan være hel eller delvis og kan gælde for en
nærmere afgrænset periode eller for resten af
graviditetsperioden.
Efter fødslen er der muligheder for at holde orloven fleksibelt.
I kan fordele de 32 ugers forældreorlov med dagpengeret imellem
jer, som I ønsker. I kan holde forældreorloven i forlængelse af
hinanden eller samtidigt. Faren kan holde en del af denne
forældreorlov sammen med moren inden for de første 14 uger efter
fødslen. I har mulighed for at forlænge forældreorloven med 8 uger
(eller med 14 uger, hvis I er beskæftigede). En sådan forlængelse
af orloven på fuld tid medfører ikke, at der udbetales flere
dagpenge, men dagpengene kan nedsættes, således at de udbetalte
dagpenge fordeles over hele den forlængede orlovsperiode.
For beskæftigede er der herudover nogle fleksible muligheder
omkring genoptagelse af arbejdet.
Hvem kan få barseldagpenge?
Vejledning om satser for 2012 (nyt vindue)
Barseldagpenge er en erstatning for mistet indkomst under
barselorlov. Retten til barseldagpenge forudsætter derfor normalt,
at man har haft en indkomst, før man går på barselorlov.
De maksimale barseldagpenge beregnes på grundlag af 37 timers
ugentlig beskæftigelse.
Hvis du under din orlov har indtægtsgivende bibeskæftigelse,
nedsætter kommunen dine barselsdagpenge i et omfang, der svarer til
det antal ugentlige timer, du har haft beskæftigelse.
Det er en forudsætning for at modtage dagpenge under
barselorlov, at orloven tilbringes sammen med barnet. Det er ikke
en betingelse, at du bor sammen med barnet, men du skal have daglig
kontakt med det. Der stilles ikke i øvrigt krav om, hvordan du skal
forholde dig under orloven. Du er fx ikke forhindret i at følge en
uddannelse, og det er ikke en betingelse for at få barselsdagpenge,
at dit barn ikke er i et dagpasningstilbud.
Ansøgning om barselsdagpenge skal sendes til din bopælskommune.
Hvis du bor i udlandet og arbejder i Danmark, skal ansøgningen
sendes til den kommune, du arbejder i.
Det er kommunen, der vejleder og afgør, om du har ret til
barselsdagpenge.
På "Din Barsel", som de fleste kommuner
tilbyder, kan I få et overblik. I kan:
- se, hvor meget orlov I har brugt, og hvor meget der er
tilbage
- beregne, hvor længe I kan holde orlov, og hvor
meget I får i barselsdagpenge
- se, hvilke frister I skal være opmærksomme på.
Din
Barsel (nyt vindue)
Se også pjecerne:
Fleksibel barselsorlov - til forældre (nyt
vindue)
Fleksibel barselsorlov - til virksomheder (nyt
vindue)
Barselsdagpenge som lønmodtager
Som lønmodtager har du ret til barselsdagpenge, hvis du, inden
du går på barsel, har været tilknyttet arbejdsmarkedet i mindst 13
uger og i denne periode har arbejdet i mindst 120 timer.
Hvad er ”tilknytning til arbejdsmarkedet”?
Ved ”tilknytning til arbejdsmarkedet” forstås, at du skal have
arbejdet eller have haft aftale om, hvor meget du mindst arbejder i
perioden.
En aftale om at være tilkaldevikar uden sikkerhed for at blive
tilkaldt, er ikke tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet til
at opnå ret til barseldagpenge. Orlov uden løn fra et arbejde er
heller ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at man kan betragtes som
tilknyttet arbejdsmarkedet.
Perioder, hvor man under fravær fra arbejdet modtager
arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge,
feriedagpenge, feriegodtgørelse eller løn under ferie betragtes som
perioder med tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ved opgørelse af beskæftigelseskravet kan ses bort fra to år,
hvor du har fået godtgørelse for pasning af et handicappet barn
eller en døende i hjemmet.
Hvis du kommer til Danmark fra et andet EU/EØS-land, tæller din
beskæftigelse i dette land med, når de 13 ugers
arbejdsmarkedstilknytning opgøres. Der skal samlet være 13 ugers
tilknytning til arbejdsmarkedet uden afbrud, og du skal være
beskæftiget i Danmark ved orlovens start for at være berettiget til
barseldagpenge fra Danmark.
Beregning af barseldagpenge for lønmodtagere
Vejledning om satser for 2012 (nyt vindue)
Dagpengesatsen under barsel beregnes på grundlag af din timeløn
og dit ugentlige timeantal. Der er dog fastsat et maksimumbeløb per
uge, som du kan få, hvis din arbejdstid er mindst 37 timer
ugentlig. Er din arbejdstid mindre end 37 timer om ugen, nedsættes
dine ugentlige barseldagpenge forholdsmæssigt.
Fuld løn under barsel
Nogle overenskomster og nogle virksomheder tilbyder fuld løn
under hele eller dele af barselsorloven. Hvis du er i tvivl, om du
har ret til fuld løn under orloven, kan du kontakte din
arbejdsgiver eller din fagforening. De kan også fortælle nærmere om
betingelserne.
Hvis du får udbetalt fuld løn i perioder under orloven, kan du
ikke samtidig modtage dagpenge. I stedet har din arbejdsgiver ret
til at få refunderet de barselsdagpenge, du har ret til. De
perioder, hvori du får løn under barsel, fragår således i den
samlede tid, hvori I har ret til at modtage barseldagpenge.
Din arbejdsgiver skal søge om refusion via Nemrefusion.
Nemrefusion (nyt
vindue)
Ret til at udskyde dele af orloven
En af jer kan vælge at udskyde mellem 8 og 13 uger af jeres
orlov. Det kræver ikke, at jeres arbejdsgiver har givet sin accept
på forhånd. Men den udskudte orlov skal holdes i én samlet periode
og inden jeres barn fylder ni år, og I skal varsle orloven
mindst 16 uger i forvejen.
Arbejdsgiveren ikke kan modsætte sig, at I holder denne orlov,
som kaldes retsbaseret udskudt orlov.
Aftale med arbejdsgiver om udskydelse
I den periode, hvor I har ret til forældreorlov, kan I som
beskæftigede lønmodtagere aftale med jeres arbejdsgiver at
genoptage arbejdet og udskyde så meget af forældreorloven, som I
ønsker. Den udskudte orlov kan I så efter aftale med jeres
arbejdsgiver holde på et senere tidspunkt, inden jeres barn fylder
ni år.
Afholdelse af den udskudte orlov ikke er et retskrav, men beror
på, at I kan blive enige med jeres arbejdsgivere herom. Det kaldes
aftalebaseret udskudt orlov.
I skal være opmærksomme på, at udbetaling af barseldagpenge
under udskudt orlov forudsætter, at I har ret til barseldagpenge og
er i beskæftigelse, når I holder den udskudte orlov. Udskudt orlov
kan afholdes i direkte forlængelse af et afsluttet
beskæftigelsesforhold.
Som far kan du placere dine to ugers sammenhængende fædreorlov,
hvor det passer dig inden for de første 14 uger efter barnets
fødsel. Men det er en betingelse, at du kan blive enig med din
arbejdsgiver om det.
Aftale med arbejdsgiver om delvis genoptagelse af arbejdet
Hvis du kan opnå en aftale med din arbejdsgiver om det, kan du
genoptage arbejdet på nedsat tid, få barseldagpenge for de timer,
arbejdstiden er nedsat med, og forlænge orlovsperioden med den
genoptagne arbejdstid. Du skal dog være opmærksom på, at orloven
skal være afviklet, inden barnet fylder ni år, og at en ny
arbejdsgiver ikke vil være bundet af en aftale med din tidligere
arbejdsgiver om nedsat arbejdstid med supplerende
barseldagpenge.
Aftale med din arbejdsgiver om at forlænge orloven ved delvis
genoptagelse af arbejdet kan også indgås under fædreorloven og
under morens 14 ugers orlov umiddelbart efter fødslen. Dog må moren
ikke genoptage arbejdet før 2 uger efter fødslen.
Varsel til arbejdsgiveren
Som kommende mor skal du senest tre måneder før din termin
fortælle din arbejdsgiver, hvornår du forventer at føde, og hvornår
du går på orlov.
Som kommende far skal du senest fire uger før den
forventede start underrette din arbejdsgiver om, hvornår du vil
holde dine to ugers fædreorlov.
I skal senest otte uger efter fødslen orientere jeres
arbejdsgivere om, hvornår I kommer tilbage på arbejdet, og om
hvordan I fordeler de 32 ugers forældreorlov mellem jer. Hvis I
ønsker at forlænge jeres orlov eller udskyde noget af orloven, skal
jeres arbejdsgivere samtidig have besked om det.
Hvis du benytter muligheden for at udskyde 8-13 ugers orlov – og
ikke har aftalt tidspunktet med din arbejdsgiver forinden –
skal du give din arbejdsgiver besked mindst 16 uger før, du vil
holde den udskudte orlov.
Ansøgning om barseldagpenge til kommunen
For den periode, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under
barselorlov, skal du ikke søge om barseldagpenge. Du vil modtage et
brev om det fra kommunen, og du skal kun reagere, hvis du ikke er
enig i, hvad din arbejdsgiver har oplyst.
Hvis du ikke modtager løn under barsel, skal du søge om dagpenge
fra kommunen senest otte uger efter fødslen.
Graviditetsbetinget fravær før fire uger før forventet fødsel skal
dog anmeldes til kommunen senest en uge efter første
fraværsdag.
Hvis du afholder udskudt orlov, er fristen for at søge dagpenge
senest otte uger efter den første dag, du ikke er på
arbejde.
Hvis du har modtaget løn under barselorlov i en periode og
herefter vil fortsætte med at holde orlov med barseldagpenge, skal
du ansøge kommunen om barseldagpenge senest otte uger efter, at
udbetaling af løn fra arbejdsgiver er ophørt.
I skal løbende orientere kommunen, hvis der sker ændringer i den
planlagte afvikling af barselorloven. Det er jeres ansvar at sikre,
at I ikke tilsammen holder mere orlov med barseldagpenge, end I har
ret til. Hvis det sker, skal I betale det for meget udbetalte
tilbage.
Ferie og barselsorlov
Du kan få udbetalt feriepenge, hvis du er forhindret i at holde
ferie, på grund af at du holder barselorlov i de første 14 uger
efter fødslen eller forældreorlov i umiddelbar forlængelse de
første 14 uger.
Hvis du og din arbejdsgiver kan blive enige om det, kan du i
stedet vælge at udskyde noget af din forældreorlov for at kunne
holde din ferie.
I perioder, hvor du modtager løn under barsel, optjener du ret
til feriepenge fra din arbejdsgiver.
I perioder, hvor du modtager barseldagpenge, optjener du ikke
ret til feriepenge, men du vil kunne holde ferie med feriedagpenge,
hvis du er arbejdsløshedsforsikret og fortsat er på arbejdsmarkedet
året efter.
Har du hverken ret til feriepenge eller feriedagpenge, kan du
for de første 14 uger efter fødslen optjene en ferieydelse efter
barselloven. Du kan kontakte kommunen, hvis du vil vide mere om
det.
Ferie og sygdom, barsel, udland m.m.
Barselsdagpenge i udlandet
Du kan tage dine barselsdagpenge med, hvis du tager på rejse til
et andet land, eller hvis du under en orlov flytter til udlandet.
Retten til barselsdagpenge fra Danmark ophører dog, hvis du tager
arbejde i et andet land.
Du har ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis du arbejder i
Danmark, men bor i et andet EU/EØS-land.
Bor du i Danmark, men arbejder i et andet EU/EØS-land, er du
omfattet af det andet lands lovgivning og må søge barseldagpenge i
dette land.
Hvis du er udstationeret af en dansk arbejdsgiver i op til et
år, bevarer du retten til barseldagpenge fra Danmark. Er
udstationeringen i et andet EU/EØS-land, vil der dog være ret til
barseldagpenge i 2 år, og efter ansøgning i 3 år. Under
udstationering fra det offentlige til et andet EU/EØS-land bevarer
du retten til barseldagpenge fra Danmark, uanset hvor længe
udstationeringen varer.
Hvis kun en af jer har ret til barseldagpenge fra Danmark, har
denne ret til:
- barseldagpenge under den orlov efter fødslen, som man som mor
eller far har ret til, og til
- barseldagpenge i 16 uger af de 32 uger, hvor forældre ellers
tilsammen har ret til barselsdagpenge. Der kan dog ydes
barseldagpenge fra Danmark i alle 32 forældreorlovsuger, hvis det
kan dokumenteres, at ansøgeren bor sammen med barnet, og den anden
forælder ikke i denne periode modtager ydelser fra et andet
land.
Hvis du kommer til Danmark fra et andet EU/EØS-land, tæller din
beskæftigelse i dette land med, når de 13 ugers
arbejdsmarkedstilknytning opgøres. Der skal dog samlet være 13
ugers tilknytning til arbejdsmarkedet uden afbrud, og du skal være
beskæftiget i Danmark ved orlovens start for at være berettiget til
barseldagpenge fra Danmark.
Hvis du flytter til Danmark efter fødslen, skal du som
udgangspunkt fortsætte med at få ydelser fra det land, du kommer
fra. Du kan dog opnå ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis
følgende betingelser er opfyldte:
- dit beskæftigelseskrav i forhold til den danske lovgivning er
opfyldt (det kan fx være ved, at du opnår 13 ugers beskæftigelse
efter hjemkomsten, eller du bliver berettiget til danske
arbejdsløshedsdagpenge).
- du har ikke længere ret til ydelser under barselorlov fra det
land, du kommer fra.
- der er ikke gået 46 uger efter fødslen.
Hvis disse betingelser er opfyldt, opnår du ret til
barseldagpenge i den resterende del af perioden, indtil der er gået
46 uger efter fødslen.
I vil ikke på et senere tidspunkt kunne holde orlov med
barseldagpenge fra Danmark, hvis ingen af jer er omfattet af dansk
lovgivning inden for de første 46 uger efter barnets fødsel.
Social sikring i udlandet
Barselsdagpenge som ledig
Er du ledig og modtager arbejdsløshedsdagpenge, har du ret til
barselsorlov og -dagspenge, som beskrevet i grundprincipperne for
barselorlov og -dagpenge. Ansøgning om barseldagpenge skal sendes
til kommunen med dokumentation for din ret til
arbejdsløshedsdagpenge fra din arbejdsløshedskasse.
Barseldagpengene svarer til, hvad du har ret til i
arbejdsløshedsdagpenge:
Vejledning om satser for 2012 (nyt vindue)
Modtager du kontanthjælp, har du ved barselorlov ret til denne
ydelse i de samme perioder, som gælder lønmodtageres ret til
barselsdagspenge. Mens du holder barselsorlov, har du ikke pligt
til at tage imod tilbud om beskæftigelse, aktivering e.l.
Du er ikke berettiget til barseldagpenge, hvis du er ledig
uden at modtage arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Årsagen
er, at du ikke har en indkomst, som du skal have erstatning for
under barselorloven. Du er dog berettiget til barseldagpenge, hvis
du inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig
uddannelse af mindst 18 måneders varighed.
Som ledig kan du dele forældreorloven med den anden forælder fra
den 14. til den 46. uge efter fødslen. Du skal dog være opmærksom
på, at den måde, I deler forældreorloven på, ikke må forhindre dig
i at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i de perioder, du skal
have arbejdsløshedsdagpenge. Du kan kontakte din a-kasse for at få
nærmere oplysninger om, hvilke rådighedskrav, du skal opfylde for
at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.
Du har ikke som ledig mulighed for at udskyde orlov til efter 46
uger efter fødslen. Hvis du som ledig kommer i beskæftigelse, inden
der er gået 46 uger efter fødslen, har du dog ret til at udskyde
den del af forældreorloven, som du ikke har nået at holde, inden du
kom i beskæftigelse.
Barselsdagpenge som selvstændig
Som selvstændig har du ret til barseldagpenge som beskrevet i
grundprincipperne for barselorlov og -dagpenge, hvis du opfylder
beskæftigelseskravet for selvstændige. Du skal ansøge om
barselsdagpengene hos din bopælskommune via Nemrefusion
senest otte uger efter fødslen. Ansøgning om dagpenge for
graviditetsbetinget fravær før 4 uger før forventes fødsel
forudsætter dog, at du har anmeldt fraværet til kommunen senest 1
uge efter første fraværsdag.
Du har som selvstændig erhvervsdrivende ret til barselsdagpenge,
hvis du har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed inden for de
seneste 12 måneder. Den seneste måned inden orloven og mindst fem
andre måneder skal arbejdet have haft ”et væsentligt omfang”, det
vil sige en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 18½ time.
Hvis du har drevet selvstændig virksomhed i mindre end 6 måneder,
kan du medregne perioder med forudgående beskæftigelse som
lønmodtager.
Dine barselsdagpenge som selvstændig svarer til den seneste
årsindkomst, der er oplyst til skattemyndighederne. Dine dagpenge
er dog begrænset af barselsdagpengenes maksimumbeløb.
Vejledning om satser for 2012 (nyt vindue)
Har du ikke arbejdet som selvstændig hele det seneste
indkomstår, anvendes i stedet den seneste årsopgørelse som
lønmodtager eller et revisorattesteret regnskab for et helt år
opgjort efter samme principper som årsopgørelsen.
Har du tegnet sygeforsikring som selvstændig senest seks måneder
før, du ansøger om barseldagpenge, er du sikret mindst to
tredjedele af barseldagpengenes maksimumbeløb uanset dit
indkomstgrundlag.
Du kan tilmelde dig forsikringen her:
Sygedagpengeforsikring for selvstændige
erhvervsdrivende (nyt vindue)
Du kan som selvstændig udnytte de fleksible muligheder for
barselorlov på samme måde som lønmodtagere. Du kan således udskyde
det antal uger, som du ønsker, og du kan genoptage arbejdet delvist
og herved forlænge orloven. Du kan dog ikke som selvstændig
genoptage arbejdet med et vilkårligt ugentligt timetal. Du kan
alene vælge at genoptage arbejde med op til halvdelen af din
normale ugentlige arbejdstid og samtidigt modtage halvdelen af dine
fulde ugentlige dagpenge.
Barselsorlov som studerende
Får du et barn, mens du går på en uddannelse, der giver ret til
SU, har du mulighed for at få ekstra SU. Som udgangspunkt kan du
som mor få 12 måneders ekstra SU og som far seks måneders
ekstra SU. Dine ekstra SU-klip begrænser ikke den anden forælders
ret til barseldagpenge.
Statens Uddannelsesstøtte om ekstra økonomisk
støtte til forældre (nyt vindue)
Barsel - pjece for studerende (nyt vindue)
Bemærk, at du som studerende kun har ret til
barseldagpenge, hvis du har et fast deltidsarbejde, og derved
opfylder beskæftigelseskravet som lønmodtager, eller hvis du skal
være elev i lønnet praktik i en uddannelse.
Hvis du ikke inden for de første 46 uger efter et barns fødsel
har været på arbejdsmarkedet, får du ikke senere ret til
barselsdagpenge til dette barn.
Barselsdagpenge i særlige situationer
Barselsorlov ved flerlinger
Hvis I får tvillinger, trillinger eller firlinger gælder de
samme barselsregler, som hvis I kun havde fået et barn. Det vil
sige, at barselorlov gives per graviditet og ikke per barn. Dette
gælder også, hvis I adopterer flere børn samtidig.
Barselsorlov ved adoption
Der er ret til barselorlov og barseldagpenge, når der er tale om
en fremmedadoption formidlet af en godkendt organisation. Endvidere
indtræder du i retten til barselorlov som adoptant, hvis du
adopterer din registrerede partners barn.
I det store og hele følger barselsorlov ved adoption de samme
regler som ved barselsorlov til biologiske børn. Grundprincipperne
er:
- Hvis I adopterer et barn fra udlandet, har I ret til fravær med
barselsdagpenge i op til fire uger, før I modtager barnet, hvis I
skal opholde jer i udlandet. Retten indtræder den dag, I rejser til
udlandet, og gælder begge forældre. Perioden kan forlænges med op
til fire uger, hvis I er tvunget til at forlænge opholdet.
- I kan få dagpenge ved adoption i indtil 46 uger, efter den dag,
I har modtaget barnet. Barnet anses for modtaget den dag, hvor de
formelle betingelser for at kunne rejse hjem med barnet er
opfyldt.
- inden for de to første 14 uger efter, at I har modtaget barnet,
har i ret til 2 sammenhængende orlovsuger sammen. I resten af
14-ugers perioden har kun en af jer ret til at få
barseldagpenge.
- de efterfølgende 32 uger kan I frit fordele mellem jer. Fx kan
I holde 16 uger sammen, hvor I begge modtager dagpenge. Den ene
forælder vil også kunne fremrykke nogle af de 32 uger, så de
afholdes sammen med den anden forældre under de første 14 uger
efter adoptionen.
- I har samme muligheder som biologiske forældre, når det gælder
at udskyde orlov og delvis genoptage arbejdet.
Adoption
Orlov ved spædbarnsdød eller bortadoption
Hvis barnet er dødfødt, dør eller bortadopteres inden den 32.
uge efter fødslen, har moren ret til dagpenge i 14 uger efter
barnets død eller bortgivelse.
Et barn, der er født efter 22. svangerskabsuge uden at vise
livstegn, anses for dødfødt. Er barnet født før 22. svangerskabsuge
uden at vise livstegn, er der tale om en abort, hvor kvinden vil
være berettiget til dagpenge, så længe uarbejdsdygtigheden
varer.
I de tilfælde, hvor moren lider af en graviditetsbetinget
sygdom, kan hun modtage barselsdagpenge i op til 46 uger efter
fødslen.
Faren har ret til dagpenge i to sammenhængende uger efter
fødslen, også når barnet er dødfødt eller dør, inden orloven er
holdt.
Sygdom under barsel
Hvis barnet bliver indlagt på sygehus, kan orloven forlænges med
indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted inden for de
første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan
højest forlænges med tre måneder, og forlængelsen omfatter ikke
fædreorloven. Hvis arbejdet fortsættes eller genoptages under
indlæggelsen, udsættes retten til den resterende orlov til efter
udskrivelsen, forudsat at udskrivelsen finder sted inden 60 uger
fra fødslen eller modtagelsen.
Hvis moren bliver for syg til at passe barnet inden for de
første 14 uger efter fødslen, kan faren indtræde i hendes ret til
orlov med barselsdagpenge.
I andre tilfælde giver sygdom ikke ret til yderligere orlov, men
forældrene har mulighed for inden for de gældende rammer at
tilrettelægge den fleksible barselorlov, så der bliver taget hensyn
til sygeperioden.
Klagemuligheder
Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse i en sag om
barseldagpenge, kan du klage til Beskæftigelsesankenævnet i
statsforvaltningen.