Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Billede af skolepige
Forside Brødkrumme seperatorBorger Brødkrumme seperatorBørn og unge Brødkrumme seperatorI skole Brødkrumme seperatorSkoleindskrivning
 

Skoleindskrivning (skolestart)

Når dit barn skal indskrives i børnehaveklasse (0-klasse), får du et brev fra barnets distriktsskole.

Skoleindskrivning

Ønsker du at indskrive dit barn i skole, skal du kontakte skolens kontor.

Se oversigt over folkeskoler i Aalborg Kommune

Hvordan melder jeg mit barn til Skolefritidsordningen (DUS)?

I Aalborg Kommune kaldes Skolefritidsordningen for DUS. DUS er et tilbud for børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse, hvor de kan opholde sig før og efter skoletid.

Du tilmelder dit barn til skolefritidsordning (DUS) på hjemmesiden pladsanvisningen-online.dk.

Indmeld dit barn på pladsanvisningen-online.dk

Hent vejledning

Læs mere om DUS

Hvornår skal mit barn begynde i skole?

Alle børn skal gå i børnehaveklasse (0-klasse). De fleste børn begynder i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor de fylder seks år. Hvis barnet er modent og kan følge undervisningen, kan der gives dispensation, så det kan begynde i skole tidligere end normalt. 

Er mit barn skoleklar?

Et barn skal have en vis modenhed, inden det begynder i skole. Det handler blandt andet om barnets tale, sprog og evne til at kunne koncentrere sig. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn er skoleklar, kan du snakke med personalet i den børnehave, som dit barn går i. Du kan også kontakte skolen eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der kan give dig råd og vejledning.

Læs mere om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Hvilken skole hører mit barn til?

Folkeskolerne i Aalborg Kommune hører til hver deres skoledistrikt. Det er dit barns folkeregisteradresse, der bestemmer, hvilket distrikt det hører til, og dermed hvilken skole dit barn vil blive tilbudt plads på.

Med "den digitale vejviser" kan du indtaste barnets folkeregisteradresse og se, hvilket skoledistrikt og dermed hvilken skole dit barn hører til.

Find skoledistriktet og skolen med den digitale vejviser

Kan jeg tilmelde mit barn en anden skole end distriktsskolen?

Ønsker du, at dit barn skal gå på en anden skole end distriktsskolen, kan du søge om på
hjemmesiden med den digitale indskrivning. Linket til hjemmesiden fremgår af det brev, som du modtager fra distriktsskolen.

Det sker efter følgende optagelseskriterier:

  • Børn, der bor i distriktet, optages først.
  • Som hovedregel accepteres flytning, hvis der på skolen er under 24 elever i gennemsnit på klassetrinnet.
  • Kommunens egne borgere går forud for andre.
  • Søskende til elever på skolen går forud for andre.
  • Børn, der bor tættere på skolen, går forud for børn, der bor længere fra skolen.
  • Der trækkes lod om pladsen, hvis to ansøgere har samme forudsætninger.

Derudover kan skolerne have egne principper for at godkende elever, der ønsker at flytte til skolen.

Rullende skolestart

På Nibe Skole, Sebber Skole, Bislev Skole, Hou Skole og Løvvangskolen, der har rullende skolestart, dvs. at eleverne begynder i skole i løbet af skoleåret.

Læs om rullende skolestart på Nibe Skole
Læs om rullende skolestart på Bislev Skole
Læs om rullende skolestart på Sebber Skole

 

 
Senest opdateret den 27. februar 2012
 

Emneregister

Kontakt

Skoleafdelingen
Godthåbsgade 8
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 4091
fax 9931 4087
skole-kultur@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
8.00 - 15.00
Torsdag
8.00 - 17.00
Fredag
8.00 - 15.00

Hent folderen "Velkommen i skole".
Bestil en NemId på www.nemid.nu