Mere om Ungerådgivningens fire tilbud
Ungerådgivningen har 4 tilbud til unge, der har det svært med sig selv eller i deres familie:
- Den åbne rådgivning (14 til 25 år og forældre)
- Familiebehandling og individuelle samtaleforløb (14 til 17 år)
- Længerevarende rådgivning, individuelt eller i gruppe (18 til 25 år)
- Rusmiddelteam (14 til 18 år og forældre)
Du kan læse mere om de 4 tilbud her:
1. Den åbne rådgivning
Den åbne rådgivning er 'hoveddøren', i Ungdomscentret. Det er et tilbud til dig mellem 14 og 25 år og dine forældre.
Du kan være anonym, hvis du har behov for kort rådgivning. Og det er gratis.
Vi er en mulighed for dig, hvis du har
- Problemer i skolen eller med kammerater
- Problemer med til forældrene
- Angst
- Ensomhedsfølelse
- Selvmordstanker
- Spiseproblemer
- Misbrug, enten dig selv eller dine forældre
- Kriminalitet, fx vold
- Eller andet, der er svært for dig lige nu
Vi kan tilbyde
- Rådgivning og kort behandling (samtaler)
- Rådgivning til dine forældre
- Konsulentbistand til samarbejdsparter
Du kan få en snak med en rådgiver. Vi tilbyder både dig og dine forældre rådgivning.
Du har måske kun brug for én samtale. Det kan være en stor hjælp i sig selv at tale med en voksen, du ikke kender i forvejen. Måske har du en følelse af, at dit liv er er uoverskueligt, men har i løbet af samtalen vil du få hjælp til at få et overblik.
Måske har du brug for flere samtaler. I løbet af samtalerne forsøger vi at støtte dig i at tro på dig selv og dine egne evner til at løse problemerne. Vi hjælper med at finde redskaber og handlemuligheder, som kan føre dig i retning af det, du gerne vil.
Måske kræver det støtte og benandling i længere tid. Vi kan i den situation henvise til de andre tilbud i Ungerådgivningen eller tilbud i andre afdelinger i Ungdomscentret, som kan hjælpe dig med netop dit problem. Har Ungdomscentret ikke det rigtige tilbud for dig, eller har du ikke lyst til at forsætte i Ungdomscentret, hjælper vi med at undersøge andre muligheder.
Henvend dig gennem
Rådgiver i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, egen læge, eller komme direkte ind i Ungdomscentrets Ungerådgivning.
2. Familiebehandling
Er Ungdomscentrets tilbud til dig mellem 14 og 18 år og dine forældre, hvis der er vanskeligheder derhjemme. Samtalerne er for jer alle, hvor I er sammen, men også hver for sig. Tilbuddet er gratis.
Vi er en mulighed for dig og din familie, hvis du/I
- Har svært ved at tale sammen i din familie
- Har hyppige skænderier
- Har lille selvfølelse eller manglende selvtillid
- Har ensomhedsfølelse
- Har angst
- Har selvmordstanker
- Har spiseproblemer
- Har været udsat for fysiske eller seksuelle overgreb
- Har haft problemer i skolen eller med kammeraterne
- Eller Har været stukket af eller smidt ud hjemmefra
Vores mål er at styrke dig, dine forældre og eventuelle søskende, så I kan blive sammen. Hvis problemerne er så store, at det er nødvendigt at skille jer ad, vil vi arbejde på at bevare en god kontakt mellem jer.
Vi kan tilbyde
- Samtaler med henblik på at undersøge og vurdere hvilken hjælp, du har brug for.
- Kortere samtaleforløb, som efter konkret vurdering kan være hos psykolog.
- Individuelle samtaleforløb, og samtaleforløb med dig og din familie.
- Hvis vi skal hjælpe med at anbringe dig, inddrager vi rådgiver fra familiegruppen i forvaltningen
Henvend dig gennem
Rådgiver i Familie- og beskæftigelsesforvaltningen.
3. Den længerevarende rådgivning
Hvis du er mellem 18 og 25 år og lider under alvorlige sociale og/eller psykiske problemer, kan få et længerevarende samtaleforløb eller deltage i et gruppeforløb sammen med andre unge. Målet er at styrke dig socialt og personligt, så du kan magte uddannelse eller arbejde. Tilbuddet er gratis.
Vi opretter grupper efter behov, og vi har aktuelt følgende grupper:
- Sorg-gruppe (for unge der har mistet)
- Kvindegruppe (for unge der har været udsat for incest)
Du henvises til samtaleforløb eller gruppeforløb gennem
Den åbne rådgivning i Ungerådgivningen, egen læge, sagsbehandler eller studievejleder/coach.
4. Rusmiddelteam
Hvis du er mellem 14 og 18 år og har problemer med stoffer eller alkohol, kan du få rådgivning og hjælp til at komme ud af dit misbrug. Du kan henvende dig gennem Ungerådgivningen eller henvende dig direkte i Rusmiddelteamet.
Du kan læse mere om Rusmiddelteamet via linket nedenfor under Læs mere-Link.
Senest opdateret den 12. april 2012