Trivselsproblemer
Er du ung og har svært ved at få dagligdagen til at fungere - både i skolen, i fritiden og måske også i familien -
kan du få hjælp i Ungdomscentret.
Hvis du har svært ved
- at trives i dagligdagen og få den til at fungere for dig,
- at leve op til de forventninger, der bliver stillet til dig i forhold til valg af uddannelse og job,
- at leve op til de forventninger, der bliver stillet til dig i forhold til, hvordan du skal opføre dig
er det muligt at få hjælp og støtte i Ungdomscentret.
Forskellige hjælpemuligheder i Ungdomscentret
- Du (14-25 årige) kan altid henvende dig i Den Åbne Rådgivning i Ungdomscentret (Jernbanegade 23). Her har du mulighed for at tale med en neutral voksen om din situation - og eventuelt blive hjulpet videre, hvis du har brug for yderligere hjælp. Du være anonym ved første samtale, hvis du ønsker det, og det er gratis at få hjælp i Den Åbne Rådgivning.
Den åbne rådgivning er også for forældre til de unge.
- I Ungdomscentrets Dagafdeling har vi to muligheder for dig: Dagtilbuddet Vissegård og Bådgruppen. Begge steder er behandlingstilbud, hvor du kan være i dagtimerne (14-17 årige). Begge steder kan du både få undervisning og støtte og hjælp til at løse problemerne.
- Det Sociale Jægerkorps i Ungdomscentret arbejder på gadeplan i Aalborg (12-25 årige). Hos dem kan du få hjælp og støtte, hvis du næsten har meldt sig ud af samfundet, ikke trives og ikke ved, hvad du skal gøre med dit liv. De Sociale Jægere kan træffes døgnet rundt og har ingen kontortid.
- Også 18-25 årige kan få hjælp i Ungdomscentret, hvis de ikke kan få hverdagen til at fungere. Du har måske problemer med at klare et arbejde/uddannelse, du har svært ved at klare hverdagen i egen bolig, eller du oplever, at du har personlige eller psykiske problemer. På Træningshøjskolen kan du deltage i et daghøjskole-lignende tilbud, hvor du får hjælp til at løse dine problemer og komme videre i livet.
Hvis du vil læse mere om de forskellige tilbud i Ungdomscentret, kan du klikke videre under links nedenfor.
Henvendelse
- Du kan altid henvende dig i Ungdomscentrets åbne rådgivning i Jernbanegade 23.
- De Sociale Jægere kan træffes over deres mobiltelefoner døgnet rundt (se Link nedenfor).
- Til tilbudene på Vissegård, i Bådgruppen og på Træningshøjskolen skal du henvises via din rådgiver i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen / Jobcenter Ung.
Senest opdateret den 2. august 2011