Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Billede af mønter
 

Ofte stillede spørgsmål om unge og økonomi

Nedenstående er nogle af de spørgsmål, som Jobcenter Ung ofte modtager fra unge om job, kontanthjælp og økonomi

  1. Hvor lang tid skal man arbejde for at tjene det samme, som man modtager på kontanthjælp?
  2. Hvor søger jeg som ung kontanthjælp?
  3. Jeg er under uddannelse - Kan jeg få kontanthjælp i sommerferien? 
  4. Hvem ringer jeg til hvis min kontanthjælp ikke er gået ind på min konto?
  5. Hvor søger jeg om revalidering, flexjob eller pension?
  6. Hvor søger jeg om hjælp til indskud/husleje/uforudset regning mm.?
  7. Jeg er studerende og vil gerne have et fritidsjob, hvor skal jeg henvende mig?
  8. Jeg er studerende og vil gerne have underskrevet et feriekort, hvor henvender jeg mig?

Hvor lang tid skal man arbejde for at tjene det samme, som man modtager på kontanthjælp?

I stedet for at modtage kontanthjælp og skulle deltage i aktiveringstilbud, kan du ofte tjene det samme ved at arbejde i færre timer.

Derved forsørger du dig selv, du bestemmer over dit eget liv, du opnår værdifuld erhvervserfaring og du får et netværk, der senere kan lette din jobsøgning.

Hvor mange timer du skal arbejde af hænger af din situation.

  • Er du ung under 25 år og bor hjemme - skal du med en løn på kr. 100,- pr. time efter arbejdsmarkedsbidrag (8%) arbejde 7 timer pr. uge.
  • Er du ung under 25 år og udeboende - skal du med en løn på kr. 100,- pr. time efter arbejdsmarkedsbidrag (8%) arbejde 15 timer pr. uge.
  • Er du ung under 25 år – er forsørger skal du med en løn på kr. 100,- pr. time efter arbejdsmarkedsbidrag (8%) arbejde 30 timer pr. uge.

Hvor søger jeg som ung kontanthjælp?

Er du blevet ledig og ønsker og søge kontanthjælp, skal du kontakte Jobcenter Aalborg, Job- og Virksomhedscentret, Vestre Havnepromenade 15.

Kan jeg få kontanthjælp i sommerferien?

Som udgangspunkt kan uddannelsessøgende IKKE få kontanthjælp i sommerferien.

Min kontanthjælp er ikke gået ind på min konto?

Hvis der er problemer med at få udbetalt kontanthjælp. Skal du kontakte din rådgiver i det Socialområde du er tilknyttet.

Hvor søger jeg om revalidering, flexjob eller pension?

Jeg vil gerne søge om revalidering / flexjob / pension, hvor skal jeg henvende mig?

Har du i forvejen en sagsbehandler i jobcentret, skal du kontakte denne.

Modtager du ikke modtager sociale ydelser, eksempelvis er i arbejde, yder Socialcenter unge og central generel rådgivning om emnet

Hvor søger jeg om hjælp til indskud/husleje/uforudset regning mm.?

Modtager du i forvejen sociale ydelser i form af kontanthjælp, sygedagpenge, førtids- eller folkepension, skal du henvende dig i det socialcenter eller socialområde, hvor du får ydelsen fra og har en sagsbehandler.

Modtager du ikke ovennævnte sociale ydelser, eller modtager du arbejdsløshedsdagpenge, skal du, hvis du er under 25 år kontakte Socialcenter unge og hvis du er fyldt 25 år socialcenter central. Har du i forvejen en sagsbehandler i et socialområde skal du kontakte denne.

Jeg er studerende og vil gerne have et fritidsjob, hvor skal jeg henvende mig?

Kontakt Jobcenter Aalborg, Job- og virksomhedscentret, Vestre Havnepromenade 15 hvor du har mulighed for enten at tale med en konsulent eller finde et job tavlen med hotjobs.

Jeg er studerende og vil gerne have underskrevet et feriekort, hvor henvender jeg mig?

Hvis du er studerende under 25 år, skal du huske dit studiekort og henvende dig til Socialcenter Ung.

Hvis du er studerende og er fyldt 25 år, skal du huske dit studiekort og henvende dig til Socialcenter central.

 
Senest opdateret den 2. marts 2012
 

Emneregister

Kontakt

Jobcenter Ung
Kayerødsgade 39
9000 Aalborg
Tlf. 9931 2598
jobcenter.ung@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Man - Fredag
09.00 - 15.00
Torsdag tillige
15.00 - 17.00

Telefontid
Man - Fredag
09.00 - 10.00

jobnet.dk - dit jobcenter online
SU - Statens Uddannelsesstøtte
Vejviser til jobcenter og socialafdeling