Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Billeder af mønter i stabler
 

Få styr på økonomien

Når du flytter hjemmefra og får din egen husholdning, er det vigtigt, at du får et overblik over dine udgifter. Det er faktisk ikke så svært.

Samtidig undgår du ubehagelige overraskelser, og du får råd til at gøre de ting, som du helst vil.

Læg et budget

Det er en god ide at lægge et budget. Du kan få et budgetskema i din bank. Linket nedenfor er et eksempel. Du kan sikkert på din egen banks hjemmeside finde noget tilsvarende.

I budgettet samler du alle årets faste indtægter og udgifter. Derefter fordeler du dem i 12 portioner. Og du ved derfor præcis, hvor mange penge du har til dagligt forbrug hver måned.

Når du har lavet et budget, kan du hurtigt vurdere, hvad du har råd til af nyanskaffelser. Du kan ud fra det beslutte, om du vil vente med nye møbler og hellere brug penge på ferie, eller om du har råd til begge dele.

Du kan løbende rette i budgettet, hvis dine indtægter og udgifter ændrer sig.  

Undgå dyre lån

Der findes mange hurtige lånemuligheder, hvor man hurtigt kan få et lån næsten på sit glatte ansigt eller i forskellige butikker i forbindelse køb af nye ting.

Selv om lånene lyder billige, er det ofte meget svært at gennemskue, hvad lån koster, og hvilken betydning det får for dit budget mange år frem.

Overvej, om ikke det var bedre at spare penge sammen eller tag noget ekstra arbejde for at skaffe pengene. Lån skal betales tilbage. Dermed er du bundet økonomisk i lang tid. Det er altid meget billigere at betale kontant frem for at låne pengene.

Undgå altid impulslån! Gå i stedet hjem og regn på lånet. Den, der udbyder lånet, skal oplyse såkaldt ÅOP. Det er årlige omkostninger ved lånet. Med det tal, lånebeløbet og længden af lånet kan du beregne, hvor meget lånet koster i alt. 

Beregn den reelle pris på et lån

Er det absolut nødvendigt at låne? Så tag en snak med din bankrådgiver. Ofte kan banken tilbyde dig lån, der er billigere end de hurtige lån eller kreditordninger.

 

 
Senest opdateret den 3. august 2011
 

Emneregister

Kontakt

Jobcenter Ung
Kayerødsgade 39
9000 Aalborg
Tlf. 9931 2598
jobcenter.ung@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Man - Fredag
09.00 - 15.00
Torsdag tillige
15.00 - 17.00

Telefontid
Man - Fredag
09.00 - 10.00