Når du flytter...
 

Når du skal flytte

Når du flytter, har du pligt til at anmelde det til folkeregistret i den kommune, du flytter til. Det skal ske senest fem dage efter, at du er flyttet.

Hvis du glemmer at anmelde flytning til folkeregisteret, kan du blive pålagt at betale en bøde.

Når du anmelder flytning, skal du: 

  • Oplyse den adresse, hvor du bor og opholder dig, og hvor du opbevarer dit bohave.
  • Aflevere dit sundhedskort (sygesikringsbevis). 
  • Tage stilling til, hvilken læge og sikringsgruppe du ønsker.

Dette er bare nogle få af de mange ting, du skal huske på ved en flytning. Aalborg Kommunes Flytteguide kan hjælpe og vejlede dig til en stor del af de ting, du skal være opmærksom på, når du skal flytte

Aalborg Kommunes Flytteguide

Husk, at du selv skal anmelde flytning til Postdanmark.

Anmeld flytning til Postdanmark

Din nye adresse bliver videregivet til alle offentlige instanser, herunder Motorkontoret og Licenskontoret. Derudover har de fleste banker, sparekasser og forsikringsselskaber en aftale med Det Centrale Personregister om levering af nye adresser på deres kunder.

Hvad er en c/o-adresse?

Flytning til c/o-adresse kan kun ske, hvis det er din opholdsadresse.

Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, og dit eget navn ikke står på døren, skal du angive lejers /ejers navn i feltet 'Hos (c/o, der er en forkortelse af det engelske udtryk "Care of")'.

Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer kan kommunen kræve, at vedkommende bekræfter din flytning.

Har du kun brug for at få eftersendt din post ved en midlertidig adresseændring, skal du ikke melde adresseændring til folkeregisteret. Kontakt i stedet dit posthus.

Find dit nærmeste posthus

Folkeregisteret kan ændre din adresse

Folkeregisteret kan efter en konkret undersøgelse ændre de oplysninger, man selv har givet.

Det kan de gøre, hvis:

  • det kan bevises, at man ikke bor på den adresse, man har oplyst til kommunens folkeregister
  • man nægter at ændre sin adresse.

Ønsker du at klage over et kommunalt folkeregisters afgørelse om fx ændring af adresse, skal du sende klagen til kommunen, som evt. videresender den til CPR-kontoret under Indenrigs- og Socialministeriet.

 
Senest opdateret den 15. juni 2009
 

Emneregister

Kontakt

Borgerservice-
Centret

Rantzausgade 6
9000 Aalborg
Tlf. 9931 1800
borgerservice@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
09.30-14.30
Torsdag
09.30-17.00
Fredag
09.30-14.00

Telefontid
Mandag - tirsdag
09.30-14.30
Onsdag lukket
Torsdag
09.30-17.00
Fredag
09.30-14.00

Telefoniske henvendelser vedr. pas og kørekort hverdage kl. 10.00-11.00.
Onsdag lukket.