Flytter til Danmark
Hvis du flytter fra udlandet til Danmark, skal du henvende dig til BorgerServiceCentret i Rantzausgade 6, 9000 Aalborg.
- Er du statsborger i et nordisk land, et EU/EØS-land eller Schweiz, har du alene pligt til at lade dig registrere, hvis dit ophold skal vare mere end seks måneder.
- Er du statsborger fra andre lande, har du pligt til at lade dig registrere, hvis dit ophold skal vare mere end tre måneder.
Alle udenlandske statsborgere skal medbringe pas og dokumentation for personoplysninger. Alle udenlanske statsborgere - med undtagelse af nordiske statsborgere - skal desuden medbringe en gyldig opholdstilladelse.
Er du borger i et EU-land, kan du sende din ansøgning om opholdstilladelse til Statsforvaltningen Nordjylland
Er du ikke borger i et EU-land, skal du søge opholdstilladelse hos Aalborg Politi.
I forbindelse med flytningen skal du vælge læge og sygesikringsgruppe.
En udenlandsk statsborger som arbejder i Danmark, men tager hjem til sin familie i weekenden, skal ikke tilmeldes folkeregistret i Danmark. Vedkommende skal blot henvende sig hos SKAT, Skibsbyggerivej for at få et kildeskattenummer.
Senest opdateret den 12. juli 2011