Digelag
Aalborg Kommune er myndighed for alle offentlige digelag i kommunen.
Der er 6 digelag som er under tilsyn af kommunen medens antallet at private digeanlæg ikke er kendt.
Aalborg Kommune fastlægger hvilke område der skal henhøre under det offentlige digelag og hvem der skal bidrage til udgiften til driften af laget. Kommunen udarbejder en vedtægt for digelaget og føre tilsyn med, at den valgte bestyrelse overholder vedtægtens bestemmer.
Et privat kystbeskyttelsesanlæg er den enkelte grundejeres ansvar. Private anlægget kræver tilladelse fra transportministeren, som i visse sager har bemyndiget Kystdirektoratet til at træffe afgørelse.
Oprettelse af digelag
Aalborg Kommune kan enten efter anmodning eller på eget initiativ bestemme, at der ved en kyst skal bygges et dige eller træffe andre foranstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme mod oversvømmelse eller mod den nedbrydende virkning fra havet og fjorde.
Et kystbeskyttelsesanlæg må ikke etableres på strandbredder, hvor der ikke findes sammenhængende græsvegetation eller i en afstand af 100 m fra den vegetationslinje, uden tilladelse fra trafikministeren.
Ændringer af diget eller digelaget
Et offentligt digelag kan anmode Aalborg Kommune om at fortage ændringer i laget herunder ændring af vedtægten og bidragsfordelingen. Hvis kommunen beslutter at efterkomme anmodningen, skal kommunen indhente udtalelse og afholde et møde med de berørte bidragsyder.
Såfremt private ejere af kystbeskyttelsesanlæg ønsker at fortage ændringer, udover almindelige vedligeholdelsesarbejder, kræves der tilladelse fra transportministeren. Yderligere information kan fås ved Kystdirektoratet.
Kystbeskyttelsesloven
Kystbeskyttelsesloven indeholder de pligter og rettigheder som både grundejer og myndigheder skal rette sig efter. Kystbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser om:
- at grundejer ikke må etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilladelse
- at kommunen kan bestemme at et nærmere bestemt område skal være omfattet af et kystbeskyttelsesanlæg og hvem der skal bidrage til anlægsarbejdet og den fremtidige drift
- at transportministeren/kystdirektoratet skal meddele tilladelse til et kystbeskyttelsesanlæg der er placeret nærmere kysten/vegetationsgrænsen end 100 meter
Lov om stormflod
Lov om stormflod og stormfald indeholder regler om i hvilke situationer der ydes erstatning for umiddelbart indtrådt skade forårsaget af stormflod:
- at erstatning ydes til den, som lider tab i forbindelse med skader efter en stormflod
- at der fratrækkes en selvrisiko pr. skadesbegivenhed og pr. forsikringssted
- at erstatnings søges ved det forsikringsselskab som har det beskadige objekt brandforsikret
- at alle der har tegnet en brandforsikring betaler til ordningen
Senest opdateret den 5. december 2011