Spildevand i kolonihaver
Aalborg Kommune ønsker at spildevandsforholdene i kolonihaverne i kommunen skal undersøges nærmere. I den anledning er der udarbejdet en indledende rapport om spildevandsforholdene i 22 kolonihaveforeninger i Aalborg Kommune. Med henblik på at få et mere detaljeret billede af spildevandsforholdene i de enkelte haver, er det nødvendigt, at gennemføre tilsyn i de enkelte kolonihaveforeninger.
Tilsyn i kolonihaver
Vi kommer på tilsyn i den enkelte kolonihave for at undersøge og registrere hvilke vandforbrugende installationer der er. Det vil sige, at vi noterer om der er wc, bad eller lignende i kolonihaven.
Derudover undersøger vi spildevandsforholdene, dvs. hvordan vandet bliver afledt fra de vandforbrugende installationer.
Vi starter med 3 haveforeninger
Kolonihaveforeningerne Dalen, Draget og Fritiden er udvalgt som pilotprojekter (blandt andet pga. grundvandsinteresser) og spildevandsforholdene undersøges derfor først i disse 3 kolonihaveforeninger.
Alle kolonihaveforeninger i Aalborg Kommune er involveret i denne undersøgelse, og Aalborg Kommune forventer at gennemføre tilsyn i de resterende haveforeninger på et senere tidspunkt.
Senest opdateret den 15. august 2011