Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Vand i sommerhusområde
Forside Brødkrumme seperatorBorger Brødkrumme seperatorMiljø Brødkrumme seperatorSpildevand Brødkrumme seperatorSommerhusområde Hou-Hals Brødkrumme seperatorOfte stillede spørgsmål
 

Ofte stillede spørgsmål?

Grundvand/pejlinger

Skal der foretages flere grundvandspejlinger og målinger?

Nej, det er ikke planlagt.

Er der nogen forskel på om man har et sommerhus, der er placeret i et område, man gerne må nedsive i eller ikke mht. den kommende kloakering?

Nej det er der ikke. Hvis det besluttes at et område skal kloakeres, så vil alle husene i området skulle tilsluttes.

Vandløb

Har kommunen ikke tilsyn med vandløbene i området?

Jo både de private og de offentlige, men vi tilser mest de vandløb, vi selv skal vedligeholde. De private vandløb skal bredejerne selv vedligeholde.

Ved Houvej er der problemer med overfladevandet – der er problemer med en grøft der ikke bliver oprenset - hvad gør man?

Sommerhusejerne opfordres til at løse problemet selv, dvs. tale med dem der ikke vedligeholder vandløbet. Hvis dette ikke hjælper kan man rette henvendelse til kommunen – Kommunen kan udstede et påbud om, at den enkelte skal vedligeholde grøften. Der skal forinden afholdes en vandløbsforretning, hvor alle implicerede bliver indkaldt.

Hvor ofte oprenses offentlige vandløb?

Vedligeholdelseshyppigheden følger regulativer. De nye vandplaner kan medføre, at regulativer skal revideres og at vedligeholdelsesmetoden og hyppigheden ændres.

Er vandløbene inde i sommerhusområdet dimensioneret til antallet af sommerhuse? – her tænkes på direkte udledning af overfladevand.

Vandløbene er dimensioneret til en naturlig afstrømning. Kommunen opfordrer til at alle sommerhusejere nedsiver tagvand og andet overfladevand på egen grund. Det kan man gøre i faskiner. Hvis vandet fra alle sommerhuse ledes direkte i vandløbet, vil det kunne give oversvømmelser og vandløbet vil også tage skade.

Der opfordres til at kommunen drager omsorg for at private grøfter bliver renset op?

Ansvaret for oprensninger påhviler den enkelte bredejer. Som tidligere nævnt opfordrer vi til, at bredejerne sammen aftaler vedligeholdelsen. Kun hvis der ikke kan opnås enighed, kan kommunen inddrages som myndighed.

Må man lede overfladevand ud i vandløbet?

Ja, hvis man er bredejer, men det anbefales at man nedsiver i faskiner på egen grund.

Røret under vores vejoverkørsel er gået i stykker, hvorfor laver kommunen ikke røret?

Det er ejerne af matriklen, der er ansvarlig for vedligeholdelsen af røret. Hvis det f.eks. er en privat fællesvej, vil det være ejerne af vejen der har pligten.

Kloakering

Hvad er tidsplanen for hele kloakeringsprojektet?

Pilotområdet kloakeres først – erfaringerne herfra tages med videre til de andre områder. En egentlig tidsplan foreligger ikke endnu.

Fortsætter kloakeringen i forlængelse af pilotområdet?

Ikke nødvendigvis da, der er tale om en hovedtrykledning.

Hvordan finansieres kloakeringen?

Via brugerbetaling/tilslutningsbidrag.

Dræningsprojekt

Hvorfor kan kommunen ikke tage hånd om hele dræningsprojektet?

Det er ikke muligt, fordi kommunen er myndighed og deraf ikke kan udarbejde et dræningsprojekt, som kommunen så senere selv skal godkende.

Er kommunen vidende om hvor meget dræningsprojektet kommer til at koste?

Ikke umiddelbart da omfanget af projektet ikke er klarlagt. Det er grundejerne, der i forbindelse med udarbejdelse af dræningsprojekterne, skal udarbejde økonomisk overslag over udgifterne, med forslag til fordeling af udgifterne til etablering og fremtidig vedligeholdelse på de grundejere, der drager nytte af afvandingen/dræningen.

Der opfordres til at kommunen rådgiver grundejerforeningerne løbende omkring dræningsprojektet.

Kommunen kan ikke rådgive men vejlede. Der er en grænse for, hvor meget kommunen kan vejlede, idet man som vandløbsmyndighed skal træffe afgørelse vedrørende afvandings- og drænprojekter.

Overfladevand

Er der konstateret reelle overfladevandsproblemer i forbindelse med projektet?

Ja – pejlingskortet viser, hvor der er overfladevandsproblemer. De er markeret med skraveret område.

Er det muligt at få et dræn til overfladevand nedgravet i forbindelse med kloakering?

Det er muligt at få et drænrør med i kloakgraven, hvis man selv betaler for materialerne. Grundejerne skal, inden arbejdet udføres, udarbejde et drænprojekt, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden efter bestemmelserne i vandløbsloven, vandløbsreguleringer, idet dræn er at betragte som vandløb.

Senest opdateret den 6. oktober 2011
 

Emneregister

Kontakt

Vandmiljøafdelingen
Stigsborg Brygge 5, Boks 219
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2000
vandmiljoe@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
09.00 - 15.00
Torsdag
09.00 - 17.00
Fredag
09.00 - 14.00