Tandpleje
Tandplejen i Aalborg Kommune består af:
- Børne- og ungdomstandplejen, der er for de 0-17-årige. Ud over almindelig tandpleje tilbyder vi tandretning, der udføres af vores specialtandlæger.
- Omsorgstandplejen, der er et tilbud, som du kan bruge, hvis dit helbred forhindrer dig i at benytte de almindelige tilbud om tandpleje.
Vi undersøger og behandler dine tænder, laver tandrensning og giver råd og vejledning om bedst mulig mundhygiejne.
Vi kan som regel klare tandbehandlingerne hjemme hos dig selv.
- Specialtandplejen, der er et samlet tilbud til f.eks. sindslidende og udviklingshæmmede.
Tilbuddet er til dem, der ikke kan bruge de almindelige tilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen og omsorgstandplejen.
- Tandregulering
Specialtandlægernes vurdering af, om det enkelte barn har behov for tandregulering,
sker ud fra de rammer, som Sundhedsstyrelsen har fastlagt.
Børne- og ungdomstandplejen - Omsorgstandplejen - Specialtandplejen - Tandregulering
I kontaktoplysningerne til højre kan du se, hvordan du kommer i kontakt med vores administration på Filstedvej 10.
I menuen til venstre kan du under "Tandklinikkerne" finde en oversigt over vores klinikker med telefonnumre og adresser.
Under "Praktiske oplysninger" kan du tilmelde dig vores sms-service. Vores sms-service vil minde dig om dine aftaler med os.
Du kan også se, hvad du skal gøre, hvis du får tandpine, ligesom du kan finde gode råd om tænder og kost.
Endelig kan du gå på opdagelse i vores samling af links om tænder og sundhed.
Personalet i tandplejen er veluddannet og professionelt. Vi er alle specielt uddannede i at behandle børn og unge. Vores mål er at give dig den allerbedste service og behandling. Hvis du har ros eller forslag til noget, vi kan gøre bedre, så vil vi gerne høre fra dig. Vi er altid interesserede i at udvikle både os selv og vores tilbud.
Overtandlægen hedder Gerd Bangsbo. Hun kan kontaktes på tandplejens telefon 9931 2850.
Senest opdateret den 3. januar 2012