Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Billede af gammel og ung hånd
 

Omsorgstandpleje

Omsorgstandplejen er et tilbud om tandpleje til borgere, hvis helbred afholder borgerne fra at benytte den almindelige tandpleje. Tilbuddet omfatter undersøgelse, behandling, tandrensning, råd og vejledning, proteser og meget mere.
Omsorgstandplejen kan som regel udføres i brugerens eget hjem.   

Sådan kommer du med i ordningen

I forbindelse med at du visiteres til f.eks. personlig pleje eller praktisk hjælp, vurderer visitator om du er berettiget til omsorgstandpleje.

Bor du på plejehjem, er det plejehjemslederen, der vurderer, om du er berettiget til omsorgstandpleje.

Modtager du anden hjælp fra Ældre- og Handicapforvaltningen, kan du spørge den medarbejder, du er i kontakt med, om du er berettiget til omsorgstandpleje.

Hvis du ikke modtager nogen form for hjælp, men alligevel tror, at du opfylder betingelserne for at få omsorgstandpleje, kan du kontakte visitationen i den bevillingsenhed, hvor du bor.

Betaling for omsorgstandpleje

Det koster 38 kr. om måneden pr. 01.01.2011 at være med i omsorgstandplejen. Når du er tilmeldt, trækkes beløbet automatisk i din pensionsudbetaling.
Beløbet reguleres med få kroner hvert år til januar.

Beløbet dækker:

  • Hjemmebesøg af tandlægen eller den kliniske tandtekniker.
  • Regelmæssige undersøgelser.
  • Tandrensninger og anden forebyggende behandling.
  • Vejledning om at passe og pleje tænder og proteser.
  • Al nødvendig tandbehandling.
  • Reparation af proteser og evt. nye proteser.
  • Du får ikke ekstra regninger.

Yderligere oplysninger og klagemulighed

Hvis du har spørgsmål om omsorgstandplejen, eller hvis du ønsker at klage over den service, medarbejderne i omsorgstandplejen har ydet, kan du kontakte Aalborg Kommunes Tandpleje.

Klagemuligheder

Du kan også kontakte Den Åbne Linie - Aalborg Kommunes servicetelefon. Hvis du ønsker at klage over den faglige behandling, du har fået i omsorgstandplejen af din tandlæge eller kliniske tandtekniker, kan du klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Senest opdateret den 3. januar 2012
 

Emneregister

Kontakt

Administrationen
Filstedvej 10
9000 Aalborg
Tlf. 9931 2850
gb-fb@aalborg.dk; pcl-fb@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Man - Fredag
08.00 - 15.00
Torsdag tillige
15.00 - 17.00

Telefontid
Man - Fredag
08.00 - 15.00
Torsdag tillige
15.00 - 17.00