Tandregulering
Vi følger barnets tandstilling ved alle undersøgelser på tandklinikken
og kontakter forældrene, hvis vi finder noget, som kræver behandling.
Har I selv spørgsmål om jeres barns tandstilling, kan I altid kontakte tandklinikken.
De fleste tandreguleringer starter først, når barnet har skiftet kindtænderne
og er moden til behandling - som regel først efter 12 års alderen.
Senest i 6. klasse er der taget stilling til om barnet har behov for at få rettet tænder.
Tandplejens vurdering af, om det enkelte barn har behov for tandregulering,
sker ud fra de rammer, som Sundhedsstyrelsen har fastlagt.
Før I beslutter, om I vil tage imod behandlingen, inviterer vi jer til en samtale.
Sammen gennemgår vi, hvad der skal ske, hvor lang tid det tager m.m.
I er altid velkomne til at være med til behandlingerne.
For at få et godt resultat af tandretning er det meget vigtigt at
• mundhygiejnen er helt i top
• forældre bakker barnet/den unge op
• barnet/den unge kommer til de kontroller vi aftaler
Senest opdateret den 16. september 2009