Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Purløg i blomst
 

Sundhedstjek

Sundhedscenter Aalborg kan nu tilbyde sundhedstjek til dig, der bor i Aalborg Kommune. Et sundhedstjek består først og fremmest af en række målinger, dernæst en kort samtale med en sundhedskonsulent og til sidst efter ca. 3 måneder en opfølgningssamtale. Til samtalerne drøfter vi, hvad måleresultaterne kan betyde for din sundhed. Samtidigt udarbejder du sammen med sundhedskonsulenten en handleplan, hvor du beskriver dine mål og ønsker for din egen sundhed.

Tilmelding og åbningstider

Kontakt Sundhedscenter Aalborg for at få en tid til et sundhedstjek. 

Du kan få målt

Blodtryk, lungefunktion, blodsukker, BMI og fedtprocent, kondition, blodets indhold af kulilte.

  • Lungefunktion

    En lungefunktionsundersøgelse giver information om hvordan lungerne fungerer. Undersøgelsen indebærer at du skal puste 2-3 gange gennem et mundstykke, hvilket øger muligheden for, at målingerne bliver så korrekte som muligt. Lungefunktions resultater udregnes bl.a. ud fra din højde, vægt og dit køn
  • Blodtryk

    Blodtryksmålingen viser dit blodtryk. Resultatet bruges til at forebygge hjerte- og kredsløbssygdomme, da et for højt blodtryk slider på hjertet og øger risikoen for blodpropper.
  • Kulilte

    Kuliltemålingen viser, hvor meget kulilte du har i blodet. Kulilte er et af de skadelige stoffer i tobaksrøgen, som du får i lungerne, når du ryger eller udsættes for passiv røg. Kuliltetallet målt i procent viser, om din krop mangler ilt.
  • Kondition

    Konditionstallet viser, hvordan din form er. Testen foregår på en kondicykel, som du skal cykle på i 5-10 minutter med høj puls. Dit kondital afhænger af din træningstilstand, alder, vægt og køn.
  • Blodsukker

    En blodsukkermåling viser, hvor meget sukker du har i blodet. Dit blodsukker måles med en lille dråbe blod fra din finger. I løbet af få sekunder kan blodsukkerværdien aflæses på et måleapparat. Målingen kan bruges til at vurdere din risiko for at udvikle diabetes type-2 (sukkersyge).
  • BMI

    BodyMassIndex kan bruges til at se på, om din vægt passer til din højde. BMI beregnes ved at dividere din kropsvægt i kilo med din højde gange højde i meter. Dit BMI siger ikke noget om fordelingen af muskler, knogler og fedt, og BMI er derfor ikke nok til at sige, om din vægt passer til dig.
  • Fedtprocent

    Din fedtprocent er et udtryk for, hvor stor en del af din samlede kropsvægt, der består af fedt. Fedtprocenten bruges til at se på, om forholdet mellem fedt, muskler og knogler er hensigtsmæssig.  Et sundt forhold mellem de tre dele mindsker blandt andet risikoen for forhøjet blodtryk, diabetes og hjerte/karsygdomme.
 
Senest opdateret den 3. oktober 2011
 

Emneregister

Kontakt

Sundhedscenter Aalborg
Nordkraft, niveau 9
9000 Aalborg
Tlf. 9931 3458
sundhedscenter@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Telefontid
mandag-fredag
08.00-15.00