Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Billede af 3 små børn
 

Sundhedspleje til spæd- og småbørn

Sundhedsplejersken arbejder ud fra et fleksibelt sundhedstilbud. Det betyder, at tilbuddet tilpasses til din families behov. Din familie og sundhedsplejen planlægger sammen tilbuddet.

Sundhedsplejersken rådgiver familier med børn fra 0-1 år. Rådgivningen gives via hjemmebesøg, telefon, konsultationer, åbent hus-arrangementer og babytræfgrupper. Se mere nedenfor.

Familier med børn i alderen 1-6 år kan altid kontakte sundhedsplejersken, der kan vejeled om mad, måltider, søvn, udvikling, renlighed, leg, sprog med videre.

Du kan klikke her for at finde din sundhedsplejerske.

Find vores velkomstfolder nederst på siden.

Telefonrådgivning

Du kan træffe sundhedsplejersken i telefontiden på alle hverdage mellem kl. 8-9. Uden for telefontiden kan du indtale dit navn og telefonnummer. Herefter vil sundhedsplejersken ringe til jer den næste arbejdsdag. Bemærk dog, at enkelte sundhedsplejersker er på deltid.

Hjemmebesøg og konsultationer

Sundhedsplejersken tilbyder graviditetsbesøg efter henvisning fra jordemor, læge, socialrådgiver eller den gravide selv.

I barnets første leveår tilbydes

  • Forældre for første gang: 4-7 hjemmebesøg/konsultationer.
  • Flergangsforældre: 3-6 hjemmebesøg/konsultationer.

Hjemmebesøg stoppes normalt ved 8-12 måneder.

Konsultationer

Konsultationer betyder, at du og din familie kan besøge jeres sundhedsplejerske på en aftalt tid.

Babytræf

Sundhedsplejersken sammensætter babytræf-grupper. Det kan ske, når barnet er mellem 2 og 4 måneder.

Tanken er at skabe netværk mellem forældre. Sundhedsplejersken vil have fokus på at skabe relationer i gruppen i forhold til at være forældre. Der vil også være fokus på barnet. Det enkelte barn vil dog ikke denne dag blive tilbudt undersøgelse.

Sundhedsplejersken er med første gang.

Åbent hus

Åbent hus er et tilbud til familien. Her kan man mødes med andre forældre og sundhedsplejersken uden en aftale. Både forældrene og sundhedsplejersken kan tage forskellige emner op. Spørg din sundhedsplejerske, hvis du vil vide mere om åbent hus i dit område. 

Udvidet tilbud

Enkelte familier kan få et udvidet tilbud om ekstra støtte efter en vurdering.

Nyttige links

På siden "Gode råd og links" kan du finde vejledninger fra Sundhedsstyrelsen. Desuden er der links til andre sider med nyttig viden om spæd- og småbørn.

 
Senest opdateret den 8. september 2011
 

Emneregister

Kontakt

Sundhedsområde
for børn og unge

Strandvejen 35E
9000 Aalborg
Tlf. 9931 9278
sundhed@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - fredag
08.00 - 15.00
Torsdag tillige
15.00 - 17.00