Vanebryderne - tilbud til børn og unge med overvægt
Mød Vanebryderne på Forbrugermessen ved Aalborg Kommunes sundhedsbus, Stand 14 F.
Tid og sted: Stand 14 F. Fredag kl. 14–16.30 + lørdag og søndag kl. 11–14.
Vanebryderne er et tilbud til børn og unge med overvægt, hvor vi arbejder med forandringer i hverdagen ud fra glæde og motivation
Tlbuddet henvender sig til familier med børn og unge med overvægt i alderen 6 til 17 år. Sundhedscenter Aalborg danner rammen om tilbuddet, hvor der bliver mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, så som samtaler omkring ændringer i dagligdagen, ugentlig motion, madværksteder og cafe-aftener med forskellige emner.
Tilbuddet er bygget op omkring et 12 ugers aldersopdelt gruppeforløb. Når forløbet slutter, vil der efter 3, 6 og 12 måneder være individuel opfølgning.
Målgruppen er
Børn og unge 6 til 17 år med overvægt, som sammen med deres forældre er motiverede for at deltage i tilbuddet, hvor mindst én af forældrene deltager.
Små skridt til varigt vægttab
Tilbuddet tager udgangspunkt i principperne bag ”Små skridt til varigt vægttab”, hvor der er fokus på realistiske ændringer i hverdagen. På denne måde er der ikke tale om slankekure. Derimod er der tale om større opmærksomhed og bevidsthed omkring de valg, vi træffer i dagligdagen.
Der kan henvises til tilbuddet fra praktiserende læger, sundhedsplejersker, skoler og Dusser, ligesom forældre er meget velkomne til at henvende sig direkte til Sundhedscenter Aalborg.
Henvisning
Henvisningen kan anvendes fra 1. april 2011. De praktiserende læger kan benytte de vante procedurer (Edifact/Advis) for henvisning til Sundhedscenter Aalborg, når de ønsker at henvise til tilbuddet.
Der oprettes hold løbende.
I tilbuddet møder du
Senest opdateret den 22. marts 2012