Borger
 
Kultur og fritid
 
Erhverv
 
Job og karriere
 
Politik og demokrati
 
Om kommunen
 
Briller på en stak aviser
 

Nyheder fra Sundhedsområdet for Børn og Unge

Uge Sex

I forbindelse med Sex og Samfunds kampagne Uge SEX tilbyder skolesundhedsplejerskerne seksualundervisning i 9. klasserne på Aalborg Kommunes skoler.

Se Opslag om seksualundervisning eller læs mere på Sex og Samfunds hjemmeside.

Influenzavaccination til gravide

Er du gravid, så tænk over at influenza kan være alvorligt.  Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor vaccination, hvis du er i 12. uge eller derover i perioden 1. oktober 2013 til 1. marts 2014.
Læs mere på: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/vaccination/influenzavaccination

Børn i solen

Som forældre kan I, ved at følge et par enkle råd, undgå at jeres børn får for meget sol og bliver solskoldede:

  • Lad ikke børn opholde sig ubeskyttede i solen
  • Helt små børn, som ikke kan gå eller kravle, bør aldrig opholde sig i direkte sol 
  • Beskyttelse af børnene mod solen er særlig vigtig, når de er ude mellem kl. 12 og 15 
  • Skygge er godt. Medbring den eventuelt selv - i form af en parasol 
  • Let sommertøj og en lille hat er god beskyttelse for børn, der leger i solen 
  • Når helt små børn ikke opholder sig i solen, er solcreme sjældent nødvendigt. Hvis man vil sikre sig mod genskin fra for eksempel havet eller fra hvidt sand, kan man dog smøre solcreme på kinder, næse og håndrygge 
  • Hvis der er behov for solcreme, skal man sørge for, at børnene er smurt godt ind, før de kommer ud i solen
  • Til lidt større børn anbefales solcreme med højt faktortal. Husk, at solcremen let mister sin virkning - for eksempel efter en tur i vandet
  • Børn under 12 år frarådes at bruge solcreme, der indeholder stoffet 4-methylbenzylidene camphor (4-MBC)

Tidligere har Sundhedsstyrelsen anbefalet brug af solcremer med fysisk filter til helt små børn. Med den viden vi har i dag, er der ikke baggrund for at anbefale fysisk filter frem for andre.  

Kilde: Sundhedsstyrelsens hjemmeside.  Her er også andre nyttige råd.
Se i øvrigt også folderen: ”Pas på de små solstråler”
og Aalborg Kommunes solpolitik

 

Har du allergi i familien? Så er der hjælp at hente her

Nyt link fra Astma-Allergi Danmark finder du nedenfor.

Den 1. oktober 2012 lancerer Astma-Allergi Danmark KEMILEX.
Kemilex er et elektronisk katalog over indhold i alverdens plejeprodukter. Et rigtig godt værktøj for jer, der har en kendt allergi og gerne vil undgå bestemte stoffer, når I leder efter plejeprodukter - eller til alle jer, der vil undgå unødvendig kemi i hverdagen.

Klik her for at se introduktionsvideo.

 
Senest opdateret den 3. februar 2014
 

Emneregister

Kontakt

Sundhedsområde
for børn og unge

Kayerødsgade 46
9000 Aalborg
Tlf. 9931 9278
sundhed@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - fredag
08.00 - 15.00
Torsdag tillige
15.00 - 17.00