Bag om ARCHIMEDES
Hvad angår bæredygtig mobilitet har Aalborg traditionelt været blandt de førende byer i Europa. Som led i dette arbejde gennemfører Aalborg Kommune sammen med fem andre europæiske byer ARCHIMEDES projektet. Gennem en række delprojekter, sigter ARCHIMEDES mod at øge andelen af bæredygtige transportformer og bidrage til sikrere transport og større tilgængelighed i de involverede byer.
ARCHIMEDES er et projekt under EU’s CIVITAS Plus program, hvis overordnede formål er at bidrage til at nedbringe transportens energiforbrug og forurening. Udover at have en konkret effekt i byerne, indsamles og formidles erfaringerne, så de kan blive til gavn for andre byer i Europa.
ARCHIMEDES i Aalborg Kommune står for en række delprojekter, der fokuserer på bæredygtig transport. Delprojekterne fungerer i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Nordjyllands Trafikselskab, og med en række lokale samarbejdspartnere. Desuden leder og administrerer projektsekretariatet i Aalborg Kommune samarbejdet mellem de seks europæiske byer i England, Spanien, Rumænien, Italien og den Tjekkiet.
CIVITAS ARCHIMEDES korridor
Delprojekterne i Aalborg skal være med til at sikre en mere effektiv og bæredygtig bytrafik. For at øge effekten af delprojekterne, gennemføres de indenfor det samme geografiske område – den såkaldte CIVITAS ARCHIMEDES korridor. Korridoren strækker sig fra midtbyen til Aalborg Øst.
Senest opdateret den 10. april 2012