Pendling og transportmiddelvalg
Privatbilisme med typisk kun én bruger er en energi- og miljøbelastende transportform, der samtidig skaber fremkommelighedsproblemer på vejene. Derfor er en del af ARCHIMEDES målrettet mod at påvirke valget af transportmiddel i retning af mindre biltrafik.
- Grønne køreplaner
- Delebilskampagne
Målet er at mindske bilture
Målet er at mindske miljøbelastningen ved at overflytte pendlere fra privatbiler og firmavogne til mindre belastende transportformer. Med udarbejdelsen af grønne køreplaner forventes det at bilismen reduceres med 2-4 % for de deltagende virksomheder.
Hvordan opnår vi det?
Gennem to delprojekter, henholdsvis grønne køreplaner for virksomheder og udvidelse af delebilsordningen, vil ARCHIMEDES forsøge at påvirke rejseadfærd og valg af transportmiddel.
Grønne køreplaner bliver udarbejdet for 10 udvalgte private og offentlige virksomheder i ARCHIMEDES korridoren. Gennem spørgeskema undersøgelser bliver der sat fokus på medarbejdernes transportmiddelvalg, og derigennem gennemføres en målrettet indsats mod at begrænse medarbejdernes brug af biler. De 10 deltagende virksomheder er: Aalborg Universitet, Siemens Wind Power, Nordjyllands Trafikselskab, Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Post Danmark på Rustenborg, Tulip, City Trafik, Alfa Laval, Tech College samt Region Nordjylland.
Delebilsordningen i samarbejde med Hertz tilbyder den fleksibilitet, som en bil giver uden de faste omkostninger, der følger med. Det kan være med til, at bilejerskabet mindskes. Brug af delebilen bliver udvidet og promoveret, især mod erhvervskunder. Kendskabet til delebilsordningen skal øges blandt andet gennem målrettede reklamer, præsentationer på virksomhederne og oprettelse af nye delebilspladser.
Pendling og transportmiddelvalg - status
Grønne køreplaner er udarbejdet for 10 virksomheder. Har bl.a. andet medført indførsel af pendler el-cykler hos Siemens og årlig cykeleftersyn ved Posten.
En målrettet kampagne for at få virksomhederne til at anvende delebiler kører i øjeblikket.
Senest opdateret den 5. januar 2012