Trafiksikkerhed
I Aalborg Kommune arbejder vi dagligt med at forbedre trafiksikkerheden for kommunens borgere.
Hvem arbejder med trafiksikkerhed i Aalborg Kommune?
Det daglige arbejde med at øge trafiksikkerheden i kommunen varetages af Teknik- og Miljøforvaltningen. Herudover sker der en koordinering af kampagne- og informationsindsatsen i Aalborg Trafiksikkerhedsudvalg, som er et samarbejde mellem Aalborg Politi og Aalborg Kommune.
Kampagner - både landsdækkende og lokale
Aalborg Trafiksikkerhedsudvalg har lagt en kampagnestrategi for perioden 2007-2011. Alle kampagner gentages som minimum 3 år i træk, for at opnå en bedre genkendelighed i befolkningen. Erfaringen viser, at det giver en bedre effekt af den aktuelle kampagne.
Der er tale om såvel landsdækkende kampagner, som lokale kampagner. Der er blandt andet gennemført kampagner om sikker skolevej, lys og refleks og hastighed.
Aalborg Kommune fik i 2010 overrakt en hæderspris ved Rådet for Sikker Trafiks 75 års jubilæum på baggrund af kommunens indsatser i relation til børn og unge, blandt arbejdet med ”Trafikpolitik på skoler”, cykelhjelmkampagnen ” Brug cykelhjelm, fordi jeg elsker dig” og afholdelsen af ”Informationsaftener for køreskoleelever” samt en fin placering i ”Kommunernes Skoletrafiktest”.
Målrettet indsats sikrer færre dræbte i trafikken
Aalborg Kommune arbejder målrettet mod en reduktion i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. Der er siden 1998 og frem til år 2006 sket et fald på 60 % i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne.
Spørgsmål om trafiksikkerhed
Hvis du har spørgsmål om trafiksikkerhed, kan du kontakte Teknik- og Miljøforvaltningen. Se kontaktoplysningerne i kontaktboksen til højre.
Arbejdet med trafiksikkerhed på den internationale bane
Aalborg Kommune fornyede i 2008 sit medlemskab af det Europæiske Charter for Trafiksikkerhed. Med tilslutningen af Charteret har Aalborg forpligtiget sig overfor Europa Kommissionen til at sætte yderligere fokus på trafiksikkerhed og kampagner.
Senest opdateret den 10. april 2012