Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Lastbil
 

Citylogistik

Siden april 2001 har Aalborg Kommune i samarbejde med Danske Fragtmænd A/S, Danzas ASG (DHL), GLS Pakke-Trans, Post Danmark og Aalborg City arbejdet på forskellige spændende tiltag for at forbedre gågademiljøet i Aalborg.

Hver dag oplever borgere i gågaderne i formiddagstimerne, at lastbilerne både visuelt og størrelsesmæssigt "fylder" meget i de smalle gader. Samtidig giver kørsel med tunge køretøjer anledning til gener såsom støj, luftforurening samt skader på belægningen. Derfor har det primært været målet at mindske antallet af tunge køretøjer i gågaderne.

De første resultater

De første resultater er synlige i gadebilledet, da der er sket en tidsmæssig besparelse for den enkelte transportør. Endvidere sker varedistributionen tidligere på formiddagen, så reglerne om at alle motorkøretøjer skal være ude af gågaderne inden 11.00 i langt højere grad end tidligere overholdes. Dette resultat er opnået ved at foretage ændringer i kørselsretningen, indføre vige- og aflæsningspladser samt optimering af planlægnings- og arbejdsprocesser hos transportørerne.    

Effektivisering af godstransporten

For at effektivisere godstransporten i gågaderne yderligere, blev der i januar 2003 introduceret et fælles City Fragtbrev for Aalborg Midtby. Ideen er at de transportører, der eksempelvis kun har én eller få pakker til levering i Aalborgs gågader, kan levere den til en terminal hos en af de medvirkende transportører. Pakken leveres herefter sammen med det gods, der skal leveres til butikker eller virksomheder i gågadesystemet.

Ved at benytte City Fragtbrevet undgås meget af den ventetid, der ofte er ved gågadekørsel. For eksempel må transportøren ofte holde og vente på grund af mange fodgængere, andre transportører og måske manglende kendskab til gågadernes indretning.

I slutningen af 2003 blev der udarbejdet en evaluering af forsøget Effektiv Godstransport i Aalborg.

 
Senest opdateret den 7. oktober 2011
 

Emneregister

Kontakt

Trafik & Veje
Stigsborg Brygge 5, Boks 219
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2000
trafik.veje@aalborg.dk
Vis kort Find vej