Arrangementer og udeservering
Her kan du ansøge Aalborg Kommune om følgende 3 ting:
- Afvikling af arrangement på offentligt vejareal i Aalborg Kommune
- Etablering af udendørsservering i Aalborg Kommune
- Etablering af juleudsmykning i Aalborg Kommune
Ansøgning om afvikling af arrangement på offentligt vejareal i Aalborg Kommune
Arrangementer omfatter fx dans, musik, akrobatik, teater, uddeling af løbesedler og blade, indsamling af underskrifter og afholdelse af valgmøder.
Hvem kan få tilladelse?
Kun foreninger og organisationer kan få tilladelse til at bruge byens gader og pladser til arrangementer og aktiviteter.
Pladser til forskellige formål
Aalborg Kommune har mange gader og pladser som egner sig til forskellige slags arrangementer. Der er gode steder i gågaderne og på pladserne til mindre arrangementer, og der er pladser, som egner sig til større arrangementer. Aalborg Kommune vil gerne hjælpe med gode råd om, hvilke gader og pladser der egner sig til de enkelte arrangementer.
Ansøgning om etablering af udendørsservering i Aalborg Kommune
Hvem kan få tilladelse?
Aalborg Kommune kan med politiets samtykke give tilladelse til, at der etableres udendørsservering. Der gives kun midlertidige tilladelser. Perioden hvor der kan søges går fra den 1. april til den 31. oktober (dog med mulighed for at servere fra 1. november til 31. marts, såfremt møblerne tages ind efter lukketid hver dag). Der må som udgangspunkt kun etableres udendørsservering ud for den enkelte restaurant, café og lignende.
Ansøgning om etablering af juleudsmykning i Aalborg Kommune
Hvem kan få tilladelse?
Gade/erhvervsforeninger kan få tilladelse til etablering af juleudsmykning på nærmere fastsatte vilkår.
Senest opdateret den 2. januar 2012