Connect Denmark Nordjylland
Connect Denmark er en nonprofitorganisation, som via sit netværk af Danmarks dygtigste erhvervsfolk yder gratis rådgivning og sparring til iværksættere og mindre virksomheder.
Om Connect Denmark
Connect Denmarks målsætning er at understøtte og forstærke de programmer og aktiviteter, som offentlige og private virksomheder gennemfører nationalt og regionalt for at skabe og udvikle vækstselskaber og arbejdspladser i Danmark.
Organisationen tilbyder vækstiværksættere professionel rådgivning og adgang til et unikt netværk, repræsenteret ved nogle af de bedste kompetencer fra dansk erhvervsliv, universiteter og internationale organisationer.
Iværksætter
Connect Denmark rådgiver primært vækstiværksættere, dvs. personer eller virksomheder, der har et unikt produkt, teknologi og/eller koncept med potentiale til at skabe en vækstvirksomhed.
Som noget ganske unikt tilbyder organisationen således vækstiværksættere adgang til viden i form af målrettet og velkvalificeret rådgivning, som kan hjælpe iværksættere videre i deres udvikling og arbejdsproces – ganske gratis!
Et CONNECT Denmark sparringsforløb ser sådan ud:
- Screening af idé og forretningsplan: Er vækstpotentialet til stede?
- Synops af idé og forretningsplan, plus kompetencebehov, lægges ud
- Netværkets medlemmer byder ind, og CONNECT Denmark udvælger panel
- Efter behov afholdes Pre-Springboard, Springboard, Bestyrelsessøgning
- Opfølgende rådgivning og møder
Senest opdateret den 25. januar 2012