Salg af areal, ca. 720 m2 ved Gasværksvej, Aalborg
Aalborg Kommune udbyder til salg et areal på ca. 720 m2 beliggende ved Gasværksvej, Aalborg.
Grunden, del af matr.nr. 5acæ Aalborg Markjorder, kan ifølge lokalplan 10-060 Reservecentral mv. ved Gasværksvej, Havnekvarter Øst anvendes til mindre industri og tekniske anlæg, energifremstillingsanlæg, oplagring, transformerstationer mv.
Der er ikke selvstændig vejadgang til ejendommen. Køber skal selv etablere adgangsforhold til arealet.
Du kan nederst på siden i "Læs mere"-boksen finde udbudsvilkår og bilag hertil, hvoraf de nærmere vilkår for køb af grunden.
Mindsteprisen er fastsat til kr. 650.000,00 excl. moms.
Købstilbud modtages, indtil der er indgået aftale om salg. Købstilbud kan sendes pr. e-mail til teknik.miljoe@aalborg.dk.
Aalborg Kommune er ikke forpligtet til at sælge ejendommen til den udbudte mindstepris, men kan forkaste samtlige tilbud eller søge at opnå overbud. Tilbudsgiver er ikke afskåret fra at afgive et højere købstilbud end den anførte mindstepris.
Senest opdateret den 22. februar 2012