Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Billed af Guldbækken
 

Omlægningen af Guldbækkken en succes for miljøet

Guldbækken blev i efteråret 2008 ført i et omløb uden om Vestermølle Sø ved Svenstrup og dermed blev der skabt forbindelse mellem to vandløbsstrækninger, hvor fisk og vandløbsinsekter tidligere havde svært ved at passere. Elbefiskningen ved Vestermølle sø viste, at fiskene allerede har taget den nye vandløbsstrækning til sig og der blev fanget flere småørreder, der med stor sandsynlighed er resultatet af vinterens gydning i gruset på den nye strækning. Resultatet af elbefiskningen kan ses under LÆS MERE

Flere fisk i Guldbækken

Biologiske undersøgelser viste sidste år, at vandkvaliteten i Guldbækken er forbedret som følge af omlægning af vandløbet ved Vestermølle sø. Aktuelle elbefiskninger har nu også vist, at de gennemførte projekter i bækken medfører en øget fiskebestand. Læs mere i rapporten om undersøgelserne under Hent nederst på siden.

Nye sjældne vandløbsinsekter

Ud over omlægningen er Guldbækken på en strækning ovenfor Vestermølle Sø blevet genslynget. Genslyngningen giver udover et mere naturligt udseende vandløb også bedre fysiske forhold til gavn for fisk, smådyr og planter. På en vandløbsstation nedenfor Vestermølle sø er der  sidste år observeret nye og sjældne vandløbsinsekter, der ikke tidligere har været registreret i Guldbækken

 

Vandløbsprojekter ved Vestermølle sø og Svanemølleparken

En forudsætning for en god og selvreproducerende fiskebestand er, at de kan vandre frit. Omløbet, der blev etableret i 2008 ved Vestermølle sø, var første skridt på vejen i Guldbækken. Det næste planlagte vandløbsprojekt i Guldbækken er et nyt omløbsstryg gennem Svanemølleparken. Projektet skal være med til at forbedre passageforholdene som ved Vestermølle sø. Projektet forventes gennemført i 2010 af Aalborg Kommune i samarbejde med Grøngruppe i Svenstrup.

Fremtidige projekter

Aalborg kommune planlægger også en forbedring af passageforholdene med omløbsstryg ved Ridemandsmølle sø og ved Godthåb mølledam. Der er dog endnu uvist, hvornår projekterne kan gennemføres.

Under LÆS MERE kan man læse de gennemførte og fremtidige projekter

Årlige undersøgelser af fiskebestand og vandkvalitet

Aalborg Kommune startede i 2009 et program med årlige elbefiskninger i Guldbækken. Programmet skal dokumentere, hvilken betydning flere planlagte vandløbsrestaureringer får for vandløbets fiskebestand. Herunder skal det undersøges, hvorvidt de opvandrende havørreder, der kommer fra fjorden, kan passere hele vejen op i Guldbækken. Desuden vurderes vandløbskvaliteten ud fra sammensætningen af vandløbsinsekter.

Resultaterne vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

 
Senest opdateret den 2. november 2011
 

Emneregister

Kontakt

Vandmiljøafdelingen
Stigsborg Brygge 5, Boks 219
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2000
vandmiljoe@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
09.00 - 15.00
Torsdag
09.00 - 17.00
Fredag
09.00 - 14.00