Forside Erhverv Miljø og natur Vandløb Restaurering af vandløb

Kommunerne kan forbedre forholdene i offentlige vandløb ved at gennemføre vandløbsrestaureringer. Det er som regel de fysiske forhold i vandløbene, der skal ændres. Ved vandløbsrestaureringer vil der være tale om at bringe vandløbet tilbage til dets oprindelige slyngede forløb. I den forbindelse vil der ofte blive anbragt større sten i vandløbet og udlagt gydebanker.

Restaureringsprojektet kan også bestå i at åbne rørlagte strækninger eller fjerne spærringer ved f.eks. dambrug og vandmøller. Det er ændringer i vandløbet, som giver en betydelig forbedring af levestederne for fisk og smådyr.

Hvorfor lave vandløbsrestaureringer

Mange danske vandløb lider under adskillige års misligholdelse og regulering. Vandløbenes miljøtilstand er afhængig af flere faktorer. Vandløbenes fysiske udformning er en af de væsentligste.

Gennem århundreder har vandløb ledt vandet væk fra landbrugsjorderne, så de kunne opdyrkes og ikke var vandlidende. Det har ført til, at mange vandløb i dag er præget af at være blevet reguleret, udrettet og uddybet i perioden fra 1870 til 1970. I denne periode er der etableret mange opstemningsanlæg. Opstemningsanlæggene virker som spærringer for fisk og smådyr i vandløbene. Reguleringerne og opstemningsanlæggene betyder, at fisk og smådyrs levesteder er blevet væsentligt forringet.

Der eksisterer mange vandløb, som ikke lever op til den ønskede målsætning i de såkaldte recipientkvalitetsplaner.

Hvem kan foretage vandløbsrestaureringer

Det er kommunerne, der som vandløbsmyndighed, kan foretage vandløbsrestaureringer. Det er kun i offentlige vandløb, hvis tilstand ikke svarer til den fastlagte målsætning, at vandløbsmyndigheden kan forbedre forholdene. Målsætning for vandløbene og vandløbsstrækningerne fremgår af de tidligere amters regionplaner 2005.

Hvad kan en vandløbsrestaurering omfatte

Hovedelementerne i mange vandløbsrestaureringer er i dag koncentreret omkring hovedelementerne:

• Genslyngning af vandløbene tilbage i oprindelige naturlige slyngninger, 
• Åbning af rørlagte strækninger, 
• Fjernelse af spærringer ved dambrug, styrt og gamle reguleringsanlæg, vejunderføringer m.v. 
• Hævning af vandstanden ved udlægning af større sten, gydegrus, ændret vedligeholdelses praksis eller lignende,
• Etablering af beplantning langs vandløbene og udlægning af større sten til fiskeskjul og etablering af større dynamik

Mange restaureringsprojekter omfatter som oftest flere elementer. Fælles for mange af projekterne er et så naturnært resultat som muligt, og i videst mulige omfang at reetablere den naturlige dynamik. De fysiske forbedringer af vandløbene er også ofte med til at forbedre vandkvaliteten i vandløbene. Den øgede fysiske variation i vandløbene giver bl.a. en bedre iltning af vandet i vandløbene, og er derved med til at øge vandløbenes egenomsætning af næringsstoffer. De fysisk forbedringer i vandløbene giver derfor også bedre vandkemi.

Sådan godkendes et restaureringsprojekt

Vandløbsmyndigheden udarbejder et projektforslag, der skal offentliggøres med 8 ugers indsigel-sesperiode. Offentliggørelsen sker ved annoncering.

Der kan afholdes to former for møder i indsigelsesperioden:

• Indbudte møder for de berørte bredejere.
• Offentlige møder for alle interesserede.

I denne periode indhenter vandløbsmyndigheden desuden bemærkninger hos andre berørte myndigheder og godkendelser efter anden lovgivning. Det gælder bl.a. naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, ferskvandsfiskeriloven, vandforsyningsloven og museumsloven.
Hvis der ikke kan opnås godkendelse efter andre love, f.eks. naturbeskyttelsesloven, kan vand-løbsmyndigheden ikke godkende projektet.

Indsigelser

Vandløbsmyndigheden skal vurdere rettidigt indsendte indsigelser. Projektforslaget kan justeres efter indsigelserne.

Andre forhold

Inden vandløbsmyndigheden kan godkende et projekt, skal to forhold være bragt i orden:

• Der skal være givet nødvendige godkendelser.
• Der skal være opnået enighed om økonomiske spørgsmål, herunder bl.a. spørgsmål om partsfordelinger og erstatninger. Uenigheden afgøres af Taksationsmyndighederne.

Godkendelse og offentliggørelse

Restaureringsprojekter skal godkendes af vandløbsmyndigheden.

Restaureringsprojektet skal derefter offentliggøres med de lovpligtige 8 ugers klagefrist. Godkendelsesproceduren skal sikre, at alle berørte parter kan få medindflydelse på projektet.

De berørte parter er de, der er ansvarlige for projektet, berørte bredejere, berørte myndigheder som nabokommuner, Miljøcenteret og Miljøministeriet. Desuden Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, andre klageberettigede organisationer, samt eventuelt andre.

De berørte parter orienteres skriftligt og godkendelsen bliver offentliggjort ved annoncering.

Klage

Eventuelle klager skal være skriftlige. Klager skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes til vandløbsmyndigheden, som sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med relevante akter i sagen.

Det tager tid at godkende et restaureringsprojekt

Der vil ofte gå mindst et år fra de første kontakter mellem vandløbsmyndigheden og bredejerne etableres til anlægsarbejdet kan sættes i gang.

Perioden med forhandlinger mellem de berørte parter og vandløbsmyndighedens forarbejder til projektet vil normalt tage flere måneder. Derudover skal  de lovpligtige offentlighedsperioder overholdes, og der skal udføres en del sagsbehandling i forbindelse med alle kontakterne med de berørte parter.

Godkendelsesproceduren kan først sættes i gang, når der er opnået enighed mellem de berørte parter, herunder også enighed om økonomiske forhold.