E-handel
Formål
Målet med implementeringen af e-handel er at skabe administrative og økonomiske besparelser for både Aalborg Kommune og dennes leverandører.
Håndtering af Aalborg Kommunes e-handelssystem vil være et krav i fremtidige udbud.
De tekniske krav
Implementering af KMD´s OPUS e-handelssystem er påbegyndt.
Funktion
E-handelssystemet fungerer som en markedsplads - en samlet indkøbsportal til flere af de leverandører Aalborg Kommune har indkøbsaftale med. Uanset hvilken leverandør brugeren e-handler med, er varekataloget og funktionaliteten den samme. Det gør det lettere for brugeren at anvende systemet og oparbejde en rutine med at bruge e-handel i de daglige indkøb.
Historie
Aalborg Kommune har siden 2004 arbejdet med implementering af e-handel i kommunens afdelinger, institutioner og skoler.
Aalborg Kommunes e-handelssystem er et resultat af et samarbejde mellem Borgmesterens Forvaltning og Forsyningsvirksomhederne. I det daglige er Lager- og Indkøbskontoret ansvarlig for e-handel og står bl.a. for overvågning og support. Dette system blev udfaset ultimo 2009.
Senest opdateret den 8. april 2013