Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Jobcenter Aalborg
Forside Brødkrumme seperatorErhverv Brødkrumme seperatorArbejdskraft Brødkrumme seperatorNy medarbejder til virksomheden Brødkrumme seperatorFå støtte til personer i særlige job
 

Få økonomisk støtte til at ansætte personer i særlige job

I mange virksomheder har man ideer til et nyt job eller intern serviceopgave, der ikke i sig selv kan bære en hel stilling. Det kunne være muligheden for at give plads til en eller flere medarbejder med nedsat arbejdsevne.

Alle erfaringer viser, at både virksomheden, kollegaer og den ansatte vinder på dette.

Jobcenter Aalborg kan rådgive om mulighederne og hjælpe med at finde den rigtige medarbejder. Jobcentret kommer også gerne ud på virksomheden for at drøfte et eventuelt samarbejde. Kontakt derfor jobcentret for at få mere at vide. Du kan også læse lidt mere om ordningerne nedenfor.

Muligheder for job med særlig støtte
 

Fleksjob

Fleksjob kan oprettes både hos private og offentlige arbejdsgivere. Fleksjob gives til personer, hvor arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat, og hvor der ikke er andre muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.  Der ydes offentligt tilskud med 1/2 eller 2/3 af lønnen. Størrelse afhænger af arbejdsevnen. Tilskuddet beregnes i forhold til aftalte løn. Den kan dog højest fastsættes i forhold til den mindste overenskomstmæssige løn på ansættelsesområdet inkl. ATP og andre arbejdsgiverbidrag. Løn og arbejdsvilkår aftales i samarbejde med fagforeningerne. Vilkårene følger overenskomsten.

Den ansatte vil normalt være på arbejde i det antal timer, som vedkommende får løn for. Arbejdet vil imidlertid være tilrettelagt med pauser og i et tempo, der tager hensyn til den enkeltes formåen.

Job til førtidspensionister

Mange, der modtager førtidspension ønsker at have et arbejde. Disse kan ansættes i et job med løntilskud (tidligere kaldet skånejob). Det offentlige yder tilskud med 1/2 af lønnen - tilskuddet kan dog højest udgøre 1/6 af mindstelønnen. Løn- og arbejdsvilkår skal fastsættes i samarbejde med fagforeningerne. Der skal tages hensyn til den ansattes skånebehov i jobbet.

 
Senest opdateret den 3. februar 2012
 

Emneregister

Kontakt

Job og
Virksomhedscentret

Vestre Havnepromenade 15
9000 Aalborg
Tlf. 9931 9000
jobcenter@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
09.00 - 15.00
Torsdag
09.00 - 17.00
Fredag
09.00 - 15.00

Telefontid
Mandag - Fredag
08.00 - 15.00
Torsdag tillige
15.00 - 17.00

Vejviser for Jobcenter og Socialafdelingen
Er I Aalborgs mest rummelige virksomhed