Erhvervsstrategi 2011 - 2014
Aalborg Samarbejdets Erhvervsstrategi er udarbejdet af ErhvervslederForum - en række erhvervsledere fra virksomheder i de tre kommuner Jammerbugt, Rebild og Aalborg, som sætter initiativer og projekter i gang inden for innovation, iværksætteri og oplevelser.
Strategien danner grundlag for de næste fire år og peger på strategier og initiativer, som forhåbentlig kan bidrage til vækst og arbejdspladser.
Med udgangspunkt i erhvervsstrategien "Viden, vækst og vilje" er der udarbejdet en handlingsplan for hvert af de tre indsatsområder Innovation, Iværksætteri og Oplevelser. Handlingsplanen tager udgangspunkt i de strategiske målsætninger fra erhvervsstrategien og skitserer rammerne for de projekter, der etableres inden for hvert indsatsområde.
Innovation
- Øge andelen af produkt- og procesinnovative virksomheder
- Højere grad af vidensudveksling fra vidensinstitutioner til virksomheder
- Flere højtuddannede fastholdes i regionen
- Etablering af krydsklyngeinitiativ inden for nye vækstområder
- Øge vækst i omsætning og beskæftigelse i de udvalgte klynger
Iværksætteri
- Øge antallet af iværksættere
- Øge overlevelsesgraden hos iværksættervirksomheder
- Øge antallet af vækstiværksættere
- Øge antallet af globalt orienterede iværksættere
- Øge antallet af vidensintensive iværksættere
Oplevelser
- Etablering af nye virksomheder inden for oplevelseserhvervene, særligt inden for teknologiske oplevelseserhverv
- Øge omsætning og beskæftigelse inden for oplevelseserhvervene
- Skabe sammenhæng på eventområdet på tværs af kultur, turisme og erhverv gennem opbygning af eventstrategi
- Flere højtuddannede fastholdes i regionen
- Udvikle turismen som erhverv
Senest opdateret den 21. februar 2012