Rødhøjvej, Storvorde
Aalborg Kommune udbyder herved et grundareal på ca. 150 m² af matr. nr. 19df, Storvorde by, Storvorde, til salg. Grunden er beliggende i centerområdet v/ Rødhøjvej, Storvorde.
Lokalplan nr. 50.01.1978 udlægger området til centerformål, hvor der kan opføres bebyggelse til butikker, kontorer, klinikker mv.
Du kan nederst på siden i "Læs mere"-boksen finde udbudsvilkår og bilag hertil, hvoraf de nærmere vilkår for køb af ejendommen fremgår.
Mindsteprisen for grunden er fastsat til 450.000 kr., ekskl. moms. Købesummen skal tillægges moms.
Købstilbud modtages, indtil der er indgået endelig aftale om salg.
Købstilbud skal sendes til Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Juridisk Afdeling, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby.
Aalborg Kommune er ikke forpligtet til at sælge ejendommen, men kan forkaste samtlige tilbud eller vælge frit mellem de afgivne tilbud eller søge at opnå overbud.
Senest opdateret den 20. februar 2012