Salg af arealer i erhvervsområdet Flødalen (etape 1), Svenstrup, Aalborg
Aalborg Kommune udbyder nu til salg 1. etape i udvidelsen af erhvervsområde Flødalen, Svenstrup, Aalborg, i alt ca. 200.000 m2, beliggende ved Lansen/Buen i Svenstrup.
Arealet udbydes til salg samlet eller delvist og kan ifølge gældende lokalplan anvendes til bl.a. dyreklinikker, kontorer, service, trykkerier, fritidsanlæg, undervisning, tekniske anlæg, engroshandel og lign. Arealerne beliggende i lokalplanens delområde B kan derudover tillige anvendes til transport og værksteder.
Mindsteprisen er fastsat til henholdsvis kr. 400 pr. m2 og kr. 350 pr. m2. ekskl. moms pr. 1. januar 2011.
Du kan nederst på siden i "Læs mere"-boksen finde udbudsvilkår og bilag hertil, hvoraf de nærmere vilkår for køb af ejendommen fremgår.
Købstilbud modtages, indtil der er indgået endelig aftale om salg.
Aalborg Kommune er ikke forpligtet til at sælge ejendommen, men kan forkaste samtlige tilbud eller vælge frit imellem de afgivne tilbud eller søge at opnå overbud.
Senest opdateret den 20. februar 2012