Tilbud om fitness for ledige, sygemeldte og førtidspensionister bosiddende i Aalborg Kommune
Aalborg Kommune har indgået en aftale med Fitness World, der betyder at alle modtagere af kontanthjælp, førtidspension, starthjælp, integrationsydelse, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse, revalideringsydelse eller sygedagpenge, der er bosiddende i Aalborg Kommune kan få rabat.
Tilbuddet omfatter ubegrænset fitness og holdtræning i alle Fitness Worlds centre over hele landet.
Fitness World tilbyder:
• Styrketræning og kredsløbstræning
• Bodybike
• Aerobic
• Yoga/Pilates
• Store træningsarealer
• Udstyr fra Technogym og/eller Star Trac.
• Stort udbud af frivægte, vægtskiver og vægtstænger
• Solarier med møntindkast.
Du kan henvende dig i det socialcenter, som du får din ydelse fra eller hvis du er medlem af en a-kasse i Job- og virksomhedscentrets information. Medbring dokumentation for at du er ledig i form af seneste udbetalingsskrivelse eller pensionsmeddelelse.
I informationen får du udleveret en brochure med en firma-kode. Når du kommer hjem - går du ind på Fitness Worlds hjemmeside www.fitnessworld.dk - og køber du dit medlemskab online og indtaster firmakoden.
Bemærk, at det skal ske på hjemmesiden. Man kan ikke oprette medlemskab i de enkelte centre eller hos Aalborg Kommune.
• Medlemskabet har ingen binding og kan opsiges til enhver tid.
• Der betales gebyr for personlig programlægning.
Herefter er dit abonnement udelukkende en sag mellem dig og Fitness World – Aalborg Kommune kan ikke hjælpe med at oprette eller ændre abonnement.
Oprettelse koster 299,- kr. eller 99,-kr. for konvertering af medlemskab til firmaaftale.
Ved indmelding modtager du endvidere en Fitness World træningstaske.
Månedlig kontingent:
Pris for Fri fitness og hold: 199,- kr. pr. person
Pris for "Træn 2" pr. mrd.: 299 kr.
- Priserne gælder for nye medlemmer fra 1. januar 2012, mens eksisterende medlemmer fortsætter med gamle priser frem til 1. februar 2012.
- Medlemskabet kan først starte 4 dage efter indmeldelse.
- Årsmedlemskabet kan mod gebyr sættes i bero.
Rabatterne gælder kun for dig.
Find et center i nærheden af dig på www.fitnessworld.dk
Baggrunden for aftalen med Fitness World
Foto: Colorbox
Senest opdateret den 2. maj 2012