Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Kulturnat i Aalborg fredag den 3. september 2010
Forside Brødkrumme seperatorNyheder Brødkrumme seperatorNyheder Brødkrumme seperator2010 Brødkrumme seperatorÅrets program for Kulturnatten er på nettet
 

Årets program for Kulturnatten er på nettet

Masser af spændende kulturelle oplevelser under Kulturnatten den 3. september

En brusende bølge af arrangementer skyller ind over Aalborg fredag den 3. september. Også i år er der god grund til at investere de 60 kr. i et nattegn med tilhørende program. Ikke blot giver nattegnet adgang til alle arrangementerne – det er også billetten til gratis bustransport (inkl. natbusser). Det er Aalborg Kommunes kulturinstitutioner, kunstnere, foreninger og ildsjæle, som er gået sammen om at give aalborgenserne og byens gæster mulighed for at møde kulturlivet i byens rum. Som noget nyt samarbejder Kulturnatten med AALBORG i RØDT og indgår i deres store program.

Startskuddet for Kulturnatten med temaet "På Bølgelængde" går kl. 14.30 på Toldbod Plads med en festlig fælles åbning sammen med DOK#1. Der er afsløring af springvandsudstillingen "Keramik på bølgelængde", Nordkraft Big Band og blæsere fra Aalborg Symfoniorkester leverer musikken og en hemmelig gæst optræder.

Karolinelund åbner dørene for et mekka af kulturoplevelser fra Kulturnatten. Her vil de store forlystelser blive slukket, og de mere nostalgiske mindre karruseller vil være til fri afbenyttelse. Lysene i parken vil være tændt, og Karolinelund bliver en oplevelse som aldrig før, de perfekte rammer for en uforglemmelig og fantastisk aften. For at fremhæve nogle af de mange arrangementer i parken: Trommetrioen Bar Da Bing, The New Voxnorth, Big Bandet Nordkraft og ikke mindst for ungdommen DJ Svenstrup & Vendelboe feat. Karen.

Nordkraft byder på hele 13 forskellige arrangementer – lige fra gøgl, comedy, artisteri, musik, kunstmaling til lyrikoplæsning og SOBER striptease.

For de små er der blandt andet aktiviteter på Hovedbiblioteket i form af Sørøverorkestret og skattejagt. I Danmarksgade 52 er der bl.a. stomp-workshop.

Surf med på de musiske rytmer i Budolfi kirke, når Jakob Mygind på saxofon, Ole Bech på guitar og Margrete Grarup, vokal, spiller op til dans med Aalborg Dansecenter.

Der er orientalsk danseshow på Posthuset, og den klassiske trio ”Trio Nord” byder på musik i Aalborg Kloster.

I det underjordiske Gråbrødreklostret kan der opleves en helt unik lydinstallation komponeret til lejligheden af kunstneren Mikko Mansikkala Jensen.

Tag på skattejagt rundt i byen! Ved hjælp af skattekortet findes 5 poster rundt i byen, ved hver post kan man finde perler i forskellige materialer, lavet af kunsthåndværkere, og til sidst samles perlerne til et unikt armbånd.

Og meget, meget mere!

Nattegn sælges hos VisitAalborg, i alle Danske Banks filialer og på biblioteker i kommunen samt de fleste steder, hvor der afvikles arrangementer – her vil nattegn blive solgt ved indgangen.
Du kan downloade hele programmet for årets Kulturnat på hjemmesiden www.kulturnatten.com

Yderligere oplysninger hos Inge Merete Sørensen, Kultur- og Fritidsafdelingen, tlf. 2520 4254

 

27. august 2010
 

Emneregister

Kontakt

Kultur- og
Fritidsafdelingen

Godthåbsgade 8
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 4000
kultur-fritid@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
8.00 - 15.00
Torsdag
8.00 - 17.00
Fredag
8.00 - 15.00