Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Forside Brødkrumme seperatorNyheder Brødkrumme seperatorNyheder Brødkrumme seperator2012 Brødkrumme seperatorSlip for rod og rudekuverter
 

Slip for rod og rudekuverter

Borgere i Aalborg Kommune kan slippe for køb af frimærker og ture på posthuset, hvis de tilmelder sig Digital Post. Aalborg Kommune kører fra onsdag den 1. februar 2012 en ny kampagne for at få endnu flere borgere til at bruge Digital Post.

Digital Post er borgernes postkasse på nettet. 19 procent af borgerne i Aalborg Kommune bruger allerede den digitale postkasse, men en ny kampagne skal få endnu flere med. 

”Målet for Aalborg Kommune er, at mindst 50 procent af borgerne kommer til at benytte sig af Digital Post de kommende år. Det er god digital service til borgerne, og for kommunen har digitaliseringen en økonomisk, miljømæssig og tidsmæssig gevinst,” siger Tonny Andreasen, der er projektleder for Digital Post-kampagnen i Aalborg Kommune.

I dag har 53 procent af Aalborg Kommunes borgere Nem ID, som de især bruger til Netbank.
”Der er ikke lang vej fra at bruge Netbank til Digital Post, men hvis folk er i tvivl om, hvordan det skal gøres, så kan de få hjælp på bibliotekerne, i bogbusserne, i kommunens aktivitetscentre og hos borgerservicecenteret, hvor der altid vil være nogle, der kan guide dem,” siger Tonny Andreasen og understreger, at Di-gital Post er en fuldstændig sikker kommunikationsform med det offentlige. 

Du kan læse meget mere om Digital Post på www.aalborgkommune.dk/post

Fakta:
• Digital Post er en ordning, hvor alle breve til og fra det offentlige sendes elektronisk.
• 19,1 % af borgerne i Aalborg Kommune er tilmeldt Digital Post.
• Aalborg er den kommune i Nordjylland, der har flest tilmeldt.
• Børnefamilier og ledige har den højeste tilmeldingsrate til Digital Post.

31. januar 2012
 

Emneregister

Kontakt

Borgmesterens
Forvaltning

Boulevarden 13
9000 Aalborg
Tlf. 9931 3131
aalborg@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
08.00 -15.00
Torsdag
08.00 - 17.00
Fredag
08.00 - 15.00