Fik du lavet pas og forskudsopgørelse midt i bondeoprørets Waterloo?
For mange er kommunens borgerservice i Rantzausgade lig med kedelig ventetid på pas og forskudsopgørelse. Men ventetiden kan man fordrive med at fantasere om, at man står med fødderne i nogle af Aalborgs drabeligste begivenheder.
I vinteren 1534 var Aalborg en slagmark. Kaperkaptajnen Skipper Clement havde indtaget Slottet Aalborghus, der lå lige netop hvor Borgerservice er i dag. Det havde han gjort i alliance med Kong Christian II og hansestaden Lübeck i borgerkrigen mod den holstenske hertug Christian og den jyske adel. I kølvandet havde de nordjyske bønder gjort oprør, og under Skipper Clement besejret en adelshær i et slag nord for Svenstrup. Herefter havde oprørerne forskanset sig på Aalborghus.
Johan Rantzau forfølger en flygtende bondehær i december 1534. Udsnit af den 'Rantzauske slægtstavle'.
Sejrsrusen blev kortvarig. For 18. december 1534 stormede grev Rantzaus tropper resolut Aalborg og oprørernes fæstning. Og nu var hævnen grum. Landsknægtene fik fri plyndring, og byens borgere blev kollektivt dømt til døden – så var der nemlig en god anledning til at brandbeskatte dem. Helligåndsklostrets prior måtte betale 500 mark for at "fri sin hals". Skipper Clement blev fanget i Storvorde og halshugget i Viborg.
Slottet blev ødelagt og erstattet af det nuværende Aalborghus ved havnen. Den gamle slotsplads lå derefter ubenyttet hen syd for middelalder- og renæssancebyen, indtil den nuværende bygning blev opført som politistation i 1916.
Mange Aalborgensere har syntes om historien om Skipper Clement. I det 20. århundrede blev Aalborg en industriby med fabrikker drevet af tilflyttere fra landet. Stoppede man en voksen på gaden i 1911, var kun én ud af 10 født i Aalborg, og i snart 100 år har byens borgmester været socialdemokrat. Det har været populært at fortælle om de undertrykte bønders oprør mod samfunds(over)magten, og Skipper Clement har givet navn til en af gaderne ned mod Mølleplads, en skole, et seminarium og byens ældste spejdergruppe. Ved Hobrovej, på 'Skipperen', står en statue af ham i en barsk og viljefast skikkelse, rejst i 1932 på initiativ af en anden af byens helte, spritbrænder Harald Jensen.
Johan Rantzaus 'oksetunge'
Den flade klinge var velegnet til at trænge ind mellem en rustnings sammenføjninger.
Senest opdateret den 11. august 2010