Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Højdefikspunkt
 

Højdefikspunkter

Der er over hele landet placeret højdefikspunkter. Disse kan benyttes ved byggeri og andre anlægsarbejder hvor en nøjagtig højde er påkrævet. Du kan her læse mere om højdefikspunkterne, og hvordan du finder koten på et bestemt punkt vha. et kort. 

Start kort med oversigt over højdefikspunkter

Klik her for at åbne kort med højdefikspunkter i nyt vindue

Om højdefikspunkter

Der er over hele landet placeret fikspunkter. Disse er som regel placeret i bygninger, broer og andre bygværker. I byområder sidder punkterne tættere end i landområder. I bygninger er de normalt isat murværket over sokkel. De findes primært i 2 forskellige former: plade og bolt.

Fikspunkter er fredede og må derfor ikke ødelægges eller fjernes.

Kort med højdefikspunkter

Højdefikspunkterne er indtegnet på et specielt kort, som du finder starter ved at klikke på billedet her til venstre. Du kan ved at ringe til Kort og IT afdelingen få oplyst koten til det punktnummer du har brug for.

Start kort med højdefikspunkter

Om højdesystemet

Pr. 1. januar, 2005 indførte Kort & Matrikelstyrelsen højdesystemet DVR90 i Danmark. Dansk Vertikal Reference 1990. Dermed bliver højderne i Danmark opdateret for vipninger og sætninger som er sket over en lang årrække. Det nye højdesystem er et resultat af en landsdækkende nyopmåling, som er sket indenfor de senere år.

Aalborg Kommune overgik ligesom amtets andre kommuner til det nye system pr. 1.1 2005.

Ændringen fra det gamle højdesystem, DNN (Dansk Normal Nul), og til det nye system DVR90 er for Aalborg Kommunes vedkommende -2,1 cm. I praksis betyder det, at højderne i Aalborg Kommune nu bliver 2,1 cm lavere. Når man bruger højdeoplysninger i 2005 og frem skal man være opmærksom på, hvilket system højden refererer til.

 

 
Senest opdateret den 23. juni 2009
 

Emneregister

Kontakt

Kort- og IT-afdelingen
Stigsborg Brygge 5, Boks 219
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2000
kort@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
09.00 - 15.00
Torsdag
09.00 - 17.00
Fredag
09.00 - 14.00