Aalborg Lufthavn - terminalbygningen
 

Arkitektur

Aalborg Kommune ønsker at styrke den arkitektoniske kvalitet i det byggede miljø. Målet er at skabe et engageret arkitekturmiljø. Det skal ske bl.a. ved at etablere redskaber og fora, der kan understøtte en konstruktiv dialog med byggeriets parter. Både de faglige parter og den almindelige borger.

Der er arbejdet med formidlings- og debataktiviteter, og der er taget nye hjælpemidler i brug i form af en 3D model af byen. Der er udarbejdet vejledninger til brug for den konkrete planlægning og byggesagsbehandling. Sidste skud på stammen er den højhuspolitik, der lige er blevet vedtaget.

I forbindelse med den aktuelle revision af kommuneplanen styrkes indsatsen omkring arkitektonisk kvalitet. Energi og bæredygtighed er nye vigtige elementer i udviklingen af kommunens byer og landskaber, så de danner gode rammer for liv og vækst.

Aalborg Kommune vinder arkitekturpris

Da regeringen første gang uddelte Årets Arkitekturpris i 2008 faldt valget på Aalborg Kommune. Prisen blev bl.a. givet for:

Initiativer som "Arkitektonisk Værksted" og Arkitekturforum. Initiativer, der er med til at udvikle faget og inddrage private aktører i arbejdet med at omsætte arkitekturpolitikken til virkelighed.

Brug af arkitektur som omdrejningspunkt for byudviklingen med det nye musikhus, Utzon Centret og Nordkraft.

En usentimental og respektfuld anvendelse af den industrielle bygningsarv.

Rådmand Mariann Nørgaard modtager prisen

Bygningspræmiering

For at fremme interessen for godt, smukt og sundt byggeri afholdes der hvert år bygningspræmiering på arkitekturens dag.

I år faldt valget på Utzon centret og brolandingen i Nørresundby.

Utzon Centret 

Senest opdateret den 1. juli 2009
 

Emneregister

Kontakt

Plan & Byg
Stigsborg Brygge 5, Boks 219
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2000
plan.byg@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
09.00 - 15.00
Torsdag
09.00 - 17.00
Fredag
09.00 - 14.00