Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Nordkraft
 

Nordkraft

Aalborg Kommune købte i december 2004 Nordkraft-grunden med bygninger af Elsam. Dermed blev vejen banet for at realisere visionen for Nordkraft, som er at skabe et kraftcenter for kultur og fritid ved at bringe en lang række kulturelle og idrætslige interessenter sammen og skabe et unikt sted og miljø for aktiviteter og oplevelser.

   

Rådgivere

CUBO Arkitekter A/S er hovedrådgiver på opgaven, valgt efter et EU-udbud om rådgiverydelsen. CUBO Arkitekter har tilknyttet et team af rådgivere fra Arkitektfirmaet Nord, Egebjerg By og Landskab, Korsbæk & Partnere A/S, Brix & Kamp A/S og Dansk Projektrådgivning til opgaven som går ud på at udvikle visionen og projektet og sikre at bygningerne kommer til at danne optimale rammer for kultur- og fritidsaktiviteter. Samtidig skal Nordkrafts oprindelige rå og industrielle udseende respekteres. Projektet udvikles i samarbejde med Aalborg Kommune og de mange interessenter. Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltning er bygherre for projektet.

Sammenhæng med Musikkens Hus og Kvægtorvet

Nordkraft er placeret i tæt sammenhæng med havnefronten med bl.a. et nyt Musikkens Hus og Kvægtorvet. Sammenhænge og synergi skal understøttes, både når det drejer sig om funktioner og konkret samarbejde, og når det drejer sig om skalaforhold og arkitektur. Nordkrafts store voluminer fremstår markant på havnefrontens skyline og fungerer som bindeled mellem industriarkitekturen og siloerne i området omkring Østre Havn og midtbyen med dens lavere købstadsbebyggelse.

Udearealerne øst for bygningskomplekset kommer til at indgå som led i det gennemgående grønne strøg, Karolinelundskilen, som strækker sig fra Tivoli til Havnefronten. Her kan bl.a. være sports- og kulturfaciliteter i sammenhæng med funktionerne inde i Nordkraft.

Kjellerups Torv er indrettet som fredelig gade med idgangsparti til Nordkraft mod byen.

Interessenter

Kulturelle interssenter er Skråen, Biffen, Aalborg Kulturskole, Den Rytmiske Dag- og Aftenskole, Teater Nordkraft, øvelokaleforeningen Baghuset, Ungdomsskolens tilbud KUL og KunstVærket. Idrætsinteressenter er DGI-Nordjylland, Aalborg Kick Boxing Klub, Sportskarate.dk, idrætsuddannelserne under Aalborg Universitetet, SIFA, Jydsk Håndbold Forbund, Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg og FOKUS Folkeoplysning. Endvidere er der Dreamhouse og en række private og kommercielle interessenter, hvoraf for eksempel Azzurra og Utopia er godt i gang.

Økonomien til projektet kommer fra Skråens Venner, DGI, Aalborg Kommune, Lokale- og Anlægsfonden og private investorer samt diverse fonde.

Tidsplan

Lokalplan for Nordkraft blev endeligt vedtaget i oktober 2006. Facaderenovering af turbinehal, kedelhal og transformerbygning blev igangsat i juni 2007 og afsluttet forår 2008.
Den indvendige renovering blev igangsat efteråret 2007 og første del af Nordkraft blev åbnet i sommeren 2009, mens den østlige del gøres færdig i 2010.

 
Senest opdateret den 16. maj 2011
 

Emneregister

Kontakt

Plan & Byg
Stigsborg Brygge 5, Boks 219
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2000
plan.byg@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
09.00 - 15.00
Torsdag
09.00 - 17.00
Fredag
09.00 - 14.00

Kontakt

Thomas Birket-Smith

tbs-teknik@aalborg.dk

direkte tlf. 9931 2040