Østre Havn
/606xIndustri-Syd_1.jpg)
Debat om lokalplanforslag
Korn- og foderstofvirksomhederne i området omkring Østre Havnebassin er afviklet, og siloområdet er købt af A. Enggaard A/S for at blive omdannet til nye byformål. Frem til 5. januar 2012 er der offentlig høring om et nyt forslag til lokalplan for området.
Du kan læse mere om lokalplanen og kvalitetsprogrammet på lokalplanens side; se nederst under Link.
Lokalplanforslaget er udarbejdet på grundlag af et længere forarbejde, herunder fordebat i foråret 2007, 5 idéoplæg for fremtidens Østre Havn samt en række forundersøgelser.
Målet med omdannelsen er at skabe et blandet byområde, hvor følgende temaer er særligt i fokus: Byliv - Kulturarv - Videnby - Bæredygtighed - Lille Manhattan.
Mental byomdannelse
Sideløbende med planlægningsprocessen har der siden foråret 2008 kørt et forsøgsprojekt om midlertidig brug af bygninger, byrum og havnebassin (Mental byomdannelse). Multihuset Platform4 er et konkret resultat af forsøgsprojektet.
Udstilling
Som en forsmag på den offentlige debat om lokalplanerne blev der i september 2011 sat en udstilling op i området, som sætter fokus på sammenhængen mellem områdets historie, nutiden og tankerne om Østre Havn i fremtiden. Folder og udstillingsplancher kan hentes i Læs mere-feltet nederst.
Senest opdateret den 22. november 2011