Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Spritfabrikken
 

Spritfabrikken

De Danske Spritfabrikker i Aalborg er i 2007 udpeget til Nationalt Industriminde af Kulturarvsstyrelsen. I alt har styrelsen udpeget 25 nationale industriminder, der tilsammen skal danne brikker til en mosaik over den danske industrihistorie. I Aalborg er, udover Spritfabrikken, Portland Cementfabrik udpeget.

Fra 1881 til 1923 blev antallet af selvstændige brænderier i Danmark reduceret fra 2500 til 1, og det var De Danske Spritfabrikker. Selve fabrikken i Aalborg er et eksempel på brug af standardiseret design. Designet slog igennem ikke bare på produkter, men på bygninger, skilte og vogne. Mest kendt er Malteserkorset der blev kendemærke for akvavit.

Selve fabrikken, der nu er blevet industriminde, blev opført i 1929-31 og erstattede to ældre anlæg i midtbyen. Spritfabrikken blev således flyttet til det dengang nye industrikvarter i Aalborg Vestby. Fabrikken betragtes som et hovedværk i dansk fabriksarkitektur på overgangen fra nyklassicisme til funktionalisme. Den er tegnet af Alf Cock-Clausen og består af et gårdspladsformet kompleks med indgangsportal mod Strandvejen.

Vest for spritfabrikken fra 1931 ligger ind mod baneterrænet de nyere fabriksbygninger der indtil 2004 husede Estrellas produktion af kartoffelchips. Bygningsmassen er placeret helt op til spritfabrikkens lagerbygning.

Nogenlunde på det sted hvor den oprindelige spritfabrik fra 1846 (”Aalborg privilegerede Sirup og Spritfabrik”) havde ligget, blev skulpturen ”Cimbrertyren” udført af A. Bundgaard og opstillet i 1937 som en gave fra spritfabrikken. De ældste dele af den nedrevne fabrik Ved Stranden er genopført som Brænderigården i Den Gamle By i Århus hvor den fungerer som brændevinsmuseum.

I dag ejes spritfabrikken på Strandvejen af Pernod Ricard.

 
Senest opdateret den 19. april 2012
 

Emneregister

Kontakt

Plan & Byg
Stigsborg Brygge 5, Boks 219
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2000
plan.byg@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
09.00 - 15.00
Torsdag
09.00 - 17.00
Fredag
09.00 - 14.00

Kontakt

Erik Møller 

erm-teknik@aalborg.dk

direkte tlf. 9931 2216