I 2000 overtog Aalborg Kommune fabriksområdet Kemira. Fabrikken har fra 1915 til 1998 fremstillet kunstgødning. Fabriksområdet er ryddet for bygninger bortset fra en lagerhal og en svovlsyretank. Lagerhallen er midlertidig udlejet til Hedegaard A/S til kornoplag. Kemira-grunden var flere steder forurenet med tungemetaller. En stor del af jordforureningen er fjernet, men der er stadig områder, hvor der er forurenet. En ny bebyggelse skal fortrinsvis placeres i de områder, der ikke er forurenet, mens de grønne arealer indrettes på de forurenede arealer.
I foråret 2003 blev der afholdt en debat om, hvordan Stigsborgkvarteret kan omdannes til et nyt attraktivt bykvarter med vægt på landskabet og fjorden som det identitetsskabende element. Den videre planlægning er midlertidig stillet i bero, da omdannelsen af andre områder i byen har højere prioritet. Når planlægningen igen sættes i gang skal der udarbejdes en ny strukturplan for Stigsborgkvarteret.
Administrationsbygning en for Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne på Stigsborg Brygge var i 2002 starten på byomdannelsen af Stigsborgkvarteret.
Den nedlagte Nørresundby Tømmerhandel nord for administrationsbygningen skal anvendes til bl.a. kontorer.
Plan & Byg Stigsborg Brygge 5, Boks 219 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 plan.byg@aalborg.dk Vis kort Åbningstider Mandag - onsdag 09.00 - 15.00Torsdag09.00 - 17.00Fredag09.00 - 14.00
Erik Møller
erm-teknik@aalborg.dk
direkte tlf. 9931 2216