Se husene
Historikerne og byplanlæggerne har kombineret den fælles viden for at undersøge, hvor de gamle Aalborghuse findes. På nogle huse kan sporene ses på luftfotos eller ved at kigge på husenes detaljer. Andre gange har historikerne set i de optegnelser og kort, man lavede i fortiden, hvor store brande raserede Aalborg. Efter sådanne storbrande har datidens Aalborgensere lavet en status over ødelæggelserne – kaldet ”brandtaksationsprotokoller”. Især protokollen fra 1761 er blevet brugt til at finde de gamle huse.
Se selv!
Du kan se de gamle huse, som indtil videre er blevet fundet, ved at klikke på en adresse i listen under luftfotoet. Når du klikker, åbnes Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Denne hjemmeside indeholder de fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB) i Danmark – også Aalborgs renæssancehuse – og du får mere at vide om de pågældende huses alder og særlige kendetegn.
Fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB)
Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB) indeholder mange flere huse, end dem vi har med her. Følg vejledningen på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside, hvis du selv har lyst til at lede videre på andre adresser eller i andre byer. Måske er der også noget om det hus, du bor i?

Klik på adressen i listen, så åbnes databasen FBB over fredede og bevaringsværdige bygninger.
Algade 6
Algade 10-12
Algade 14
Algade 16
Algade 30
Bredegade 1B
Lille Nygade 9
Østerågade 8
Senest opdateret den 9. juli 2010