Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Historiske huse og gaderum i Aalborg midtby - Hjelmerstald
 

Store Nygade-kvarteret, der næsten forsvandt i 1960'erne

Store Nygade-kvarteret er næsten forsvundet i dag. Centrum i kvarteret var det sted, Salling ligger i dag. Da Salling blev bygget i 1964 forsvandt gaderne Store Nygade og Hr. Oves Gyde som led i en større sanering af kvarteret. 30 ejendomme med mere end 100 boliger blev fjernet over en periode på ca. 3 år. Store Nygade, der har lagt navn til kvarteret, nævnes første gang i de historiske kilder i 1457.

Hr. Oves Gyde og Store Nygade var centrale gader i Store Nygade-kvarteret

Hr. Oves Gyde og Store Nygade forsvandt, da kvarteret blev saneret i 1960-1963. 30 ejendomme med mere end 100 boliger blev fjernet over en periode på ca. 3 år. Det er den største saneringsopgave Aalborg Kommune har gennemført. På det tidspunkt udgjorde kvarteret noget af det dårligste og mest nedslidte byggeri i byen. Kvarterets tæthed (de smalle gyder og trange udendørsforhold) blev anset for at være et sundhedsmæssigt problem, og stedets sociale deroute var veldokumenteret.

Hr. Oves Gyde. B8749.Hr. Oves Gyde. B8969.Krags kort fra 1885 og nyeste bygninger.Flyfoto fra 1960-64
Klik på billedserien for at forstørre

Billedet til venstre er fra 1916 og viser Hr. Oves Gyde set fra Nytorv mod Store Nygade. Bindingsværkshuset med de åbne vinduer til højre var sidebygningerne til Heinrich Tønnies’ fotoatelier, som lå Nytorv nr. 8.

På billedet til højre er Hr. Oves Gyde set fra Store Nygade 11 (ukendt årstal) mod Nytorv. Selv om Hr. Oves Gyde ikke eksisterer mere, findes en lignende ganglinje mellem Algade og Nytorv næsten samme sted: Inde i Salling er Algade og Nytorv forbundet via en central rulletrappe. Den ganglinje, som udgøres af denne strækning, ligger næsten samme sted som Hr. Oves Gyde.
Kilde: Fotograf H. Tønnies. Billede B8749 og B8969. Aalborg Stadsarkiv.

Vinkelgader

Store Nygade udgjorde sammen med Lille Nygade et vejforløb magen til Hjelmerstald. Det, at vejene ligger som spejlinger af hinanden omkring Algade tyder på, at der har ligget byplanlægning til grund for deres forløb. Store Nygades huse har også oprindeligt lignet Hjelmerstalds huse i arkitektonisk stilart og proportioner. Hjelmerstald var oprindeligt en gade af samme type som Store Nygade. Det er først i nyere tid, at Hjelmerstald efter en gennemgribende restaurering er blevet eftertragtet liebhaveri.

Store Nygade
Fotoet viser Store Nygade ca. år 1900. Kilde: Ukendt fotograf, billede nr. B 15454 Aalborg Stadsarkiv.

Store Nygade og kvarteret omkring den havde gennem århundreder en meget blandet sammensætning. Da byens ejendomme blev takseret ved den såkaldte Grundtakst i 1682, var Store Nygade især beboet af håndværkerfamilier: guldsmed, tin-støber, skomager, handskemager, bødker m.fl. Det var ikke Aalborgs fineste gade, men nok heller ikke den fattigste. Ved byens første brandtaksation i 1761 var situationen den samme. Gaden rummede på det tidspunkt fortsat mindre håndværkerejendomme samt boliger for en del søfolk, enker og unavngivne lejere. Gadens sociale sammensætning var på den måde meget konstant frem til midten af 1960’erne, hvor den nedslidte bygningsmasse måtte vige pladsen for Sallings stormagasin. Situationen var stort set tilsvarende langs Algades nordside, syd for Store Nygade. Her har boet mindre håndværkerfamilier – sko- og sadelmagere, klejnsmede, glarmestre, bagere m.fl. – foruden de mange, der måtte leje sig ind hos andre i små lejligheder og loftsværelser. Her har stabiliteten i bygningsmassen og beboersammensætningen imidlertid fået lov at fortsætte frem til i dag – især ved rækken af huse mellem Sallings torv og Lille Nygade. Bygningerne er nemlig i flere tilfælde de samme, og de bliver stadig brugt til tilsvarende formål.

Karreerne nord og vest for Store Nygade, med facader ud mod Østerå og Nytorv, har imidlertid været af en helt anden karakter. Fra renæssancen boede her nemlig en række af Aalborgs største og rigeste købmænd, og bygningsmassen bestod af store bindingsværksgårde med flere etager. Enkelte af grundstykkerne var så store, at de kunne have rummet samtlige af de små huse, der lå langs Store Nygade.

Kilde: Forsvundne gader og gyder i Aalborg, Aalborgbogen 1970, side 115-116. 

 
Senest opdateret den 28. marts 2012
 

Emneregister

Kontakt

Plan & Byg
Stigsborg Brygge 5, Boks 219
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2000
plan.byg@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
09.00 - 15.00
Torsdag
09.00 - 17.00
Fredag
09.00 - 14.00

Kontakt

Plan & Byg
Ulla Kristensen
ulk-teknik@aalborg.dk
direkte tlf. 9931 2239

 

Aalborg Historiske

Museum

Morten Pedersen

mp-kultur@aalborg.dk

direkte tlf. 9931 7414