Postkasser og bevaringsværdige bygninger
Hvis du vil søge Post Danmark om dispensation for opsætning af postkasse i skel, og bor du i et bevaringsværdigt hus, er Aalborg Kommunes politik følgende:
Aalborg Kommune vil støtte en fælles ansøgning til Post Danmark om dispensation for anbringelse af postkasser i skel med en påtegning på følgende præmisser:
- At en gadestrækning eller et område udgør en bevaringsværdig og arkitektonisk helhed med bebyggelse i bevaringsklasse 1-4 enten i en lokalplan eller i Kommuneatlas, og
- at det i samme område gælder, at alle grundejere i en grundejerforening eller lignende sammenslutning er enige om at søge om dispensation for anbringelse af postkasser i skel.
Senest opdateret den 20. marts 2012