ak vikar - vikarbureauet i Ældreafdelingen
ak vikar er Aalborg Kommunes interne vikarkorps. Vi har daglig åbningstid mellem 7.00-14.30. Weekend og helligdage er der lukket.
ak vikar blev etableret i september 2008 og har siden da virket som et supplement til arbejdsstedernes faste personale.
I ak vikar satser vi på god kvalitet og god service, og vi bestræber os på at opfylde alle vores kunders ønsker. ak vikar dækker hele Aalborg Kommune, fra Hals i Nordøst og Tylstrup i Nordvest, til Kongerslev i Sydøst og Svenstrup og Nibe i Sydvest.
Vi formidler faglært og ufaglært personale til såvel hjemmeplejegrupper som til plejehjem, både dag, aften, og nat.
Vi har nogle fastansatte Social- og Sundhedshjælpere/Social- og Sundhedsassistenter og ca. 225 timelønnede vikarer, både uddannede og uuddannede.
Vikarernes ønsker og behov er vidt forskellige. Nogle vikarer ønsker arbejde en gang i mellem, mens andre ønsker at arbejde fuld tid. Fælles for vores vikarer er dog, at de som minimumskrav har forflytningskursus og erfaring.
ak vikar har overenskomst med FOA.
Senest opdateret den 17. januar 2012