Børne- og Familieafdelingen
Børne- og Familieafdelingen forvalter dagtilbudsområdet (0-18 år), tilbud målrettet børn, unge og familier med særlige behov samt sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til børn og unge.
Afdelingen består decentralt af fire geografisk inddelte børne- og familieområder, hvorunder daginstitutionerne, fritidscentrene og de tværfaglige teams er organiseret. De fire områder ledes hver af en børne- og familieleder. Fra 1. januar 2011 ændres strukturen på daginstitutionsområdet (se uddybende beskrivelse herunder).
Dagplejen og Tandplejen er organiseret i selvstændige søjler i afdelingen og har hver deres leder.
Tilbuddene til børn, unge og familier er organiseret i tre kommunedækkende enheder med rådgivning, dag- og døgntilbud. Familiecentrets målgruppe er børn i alderen 0-14 år og deres familier. Ungdomscentrets målgruppe er unge i alderen 14-25 år og deres familier.
Endelig er der Specialcentret for Børn og Unge, som varetager indsatsen til børn og unge med vidtgående fysiske/psykiske handicaps.
Herudover består Børne- og Familieafdelingen af to stabsfunktioner: Et Børne- og Familiesekretariat og Småbørnsafsnittet.
Ledelse
Børne- og familieafdelingen ledes af en afdelingschef.
|
| Afdelingschef Hans Christian Mariegaard |
Ny ledelsesstruktur - større fællesskaber
Den ny ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet, som Familie- og Socialudvalget har vedtaget den 11.6.2010, betyder, at den enkelte daginstitution fremover skal indgå i et fællesskab med andre daginstitutioner i et dagtilbudsområde.
Der etableres i alt 22 dagtilbudsområder fordelt på kommunens fire områder Nord, Centrum, Øst og Sydvest.
Gennem den nye ledelsesstruktur er daginstitutionsområdet nu bedre i stand til at møde aktuelle og fremtidige udfordringer. Det overordnede formål er at styrke kerneydelsen - det pædagogiske arbejde med børnene, men desuden også at sikre, at:
- der bliver en større faglig bæredygtighed, pædagogisk udvikling og sparring
- der bliver en større økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed
- ledelsesopgaven på alle niveauer bliver styrket
- komplicerede opgaver i institutionerne løses bedre
- institutionerne rustes til at rumme og inkludere flere børn
- meget af det administrative arbejde flyttes ud af institutionerne
- mangfoldigheden mellem institutionerne bliver udnyttet bedre
- forældreindflydelsen følger opgaver og ansvar
De fire områdeledere er ansat:
Nord: Marianne Stokbro
Centrum: Niels Routhe
Øst: Denise Bakholm
Sydvest: Helle Berg
De 22 dagtilbudsledere ansættes i perioden fra september til november 2010.
Oversigt over de 22 områder
Nord
Centrum
Øst
Sydvest
Se: Grafik over den ny ledelsesstruktur
Spørgsmål og svar
De fire områdeledere har efter udvalgets vedtagelse af den ny ledelsesstruktur holdt orienteringsmøder for områdets ledere, souschefer og tillidsrepræsentanter. På møderne var der også mulighed for at få svar på konkrete spørgsmål, og som afslutning på møderne fik hver daginstitution udleveret en liste over typiske spørgsmål og svar.
Du kan se listen med spørgsmål og svar her.
Dokumenter
Nedenfor er der link til relevante dokumenter i den nye ledelsesstruktur:
Senest opdateret den 26. maj 2011