Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Udsnit af ortofoto
 

Ortofoto

Her får du muligheden for at se Aalborg kommune fra oven. Med Ortofotoet kan du let orientere dig og genkende de ting du kender fra gadebilledet.

 

Et ortofoto er et luftfoto, som er korrigeret for højdeforskydninger, hvilket vil sige at objekter af samme størrelse i virkeligheden også får samme størrelse på ortofotoet, selvom et er tæt på kameraet og et andet fjernt. På et almindeligt foto vil disse objekter optræde med forskellig størrelse alt efter hvor langt de er fra kameraet.

Denne korrigering gør at ortofotoet opnår mange de samme egenskaber som vi kender fra almindelige kort. Et ortofoto kan benyttes som kort til at finde vej, og skabe overblik over et område med. Dernæst er ortofotoet målfast og postitioneret geografisk, hvilket gør at man kan benytte det som baggrund til andre kortværker, ligesom det er muligt at måle afstande og arealer i kortet.  

Ortofotos fotograferes i perioden maj til august, hvor der er blade på træerne. Dette gør billederne meget flotte, hvorfor de i stort omfang benyttes til bl.a. baggrundskort og andre former for illustrering.

Et ortofoto viser i modsætning til traditionelle kort præcis det der kan ses fra luften på optagetidspunktet. Der er således ikke manipuleret i indhold for at illustrere eller kommunikere bestemte budskaber ud til brugeren.

DDO - Danmarks Digitale Ortofotos er leveret af COWI, og optaget i en kvalitet hvor hver pixel i billedet svarer til ca. 12.5 cm på jorden.

I flyfotoarkivet har du mulighed for at se historiske ortofotos og således se hvordan dit område har udviklet sig gennem årene. Link hertil finde du i læs mere boksen nederst på siden.  

 
Senest opdateret den 31. januar 2012
 

Emneregister

Kontakt

Kort- og IT-afdelingen
Stigsborg Brygge 5, Boks 219
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2000
kort@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
09.00 - 15.00
Torsdag
09.00 - 17.00
Fredag
09.00 - 14.00