Klimastrategi 2012-2015
Forebyggelse og tilpasning
Aalborg Kommune har som klimakommune forpligtet sig til at placere klimaindsatsen centralt i kommunens politikker for energi, transport, indkøb, affald, landbrug mv.
Aalborg Kommunes klimastrategi blev vedtaget af Aalborg Byråd den 12. december 2011.
Vision
Klimastrategien bygger på en vision om, at Aalborg Kommune skal være fri af fossile brændsler og være drivhusgasneutral senest i 2050. Strategien indeholder konkrete mål og indsatser for, hvordan Aalborg Kommune opnår dette bl.a. ved at styrke indsatsen for mere vedvarende energi i energiforsyningen samt reducere energiforbruget.
Klimastrategiens to dele - forebyggelse og tilpasning
Strategiens første del handler om hvordan Aalborg Kommune kan forebygge og reducere udledning af fossile brændsler.
Strategiens anden del handler om, hvordan kommunen kan tilpasse sig bl.a. den stigende havvandsstand og mere ekstrem nedbør. Blandt andet hvordan de store vandmængder i fremtiden skal håndteres, hvordan risikoen for oversvømmelser kan mindskes samt hvordan klimaforandringerne påvirker byudvikling, naturbeskyttelse mv.
Senest opdateret den 16. maj 2012